Det var Dameligaens tophold, Stevnsgade Superwomen, der genvandt pokaltitlen foran ca. 2.000 tilskuere i Forum Horsens i lørdags. Lemvig Basket blev slået med 85 – 77 efter en flot, jævnbyrdig og velspillet finale.
De tætte periode-cifre lød: 21-20, 19-19, 14-20, 23-26.
Årets Pokalfighter blev Stevnsgades Hanna Sheikh, der også blev topscorer for sit hold med 24 point. Hun delte topscorer værdigheden med Ida Tryggedsson. For Lemvig scorede Kaitlyn Mathieu også 24 point, mens Ivana Udovalieva lavede 19 point.
Du kan gense hele finalen på TV2 Sport. (Kræver abonnement) Sportskanalen sendte nemlig finalen direkte på TV i lørdags.
Der var lige fordeling af TV-tid, men det var til gengæld Bakkens Bears, der løb med al opmærksomheden på stationen efter pokalfinalerne, så hvis du vil se et kort interview med Årets Pokalfighter Hanna Sheikh, skal du gå helt ned i bunden af en Ritzau nyhed, der handler om Bakken Bears’ sejr over Horsens.
Du kan følge kvindernes basketliga tæt på dameligaens hjemmeside og dameligaens Facebookside og tjek også Merebuepaa.com, der af og til også bringer nyt fra ligaen.
Når du klikker på “share” knappen under et indlæg, får vi mere fokus på kvindesport. Tak for din hjælp.