Portræt af Emma Kiellberg Jørgensen. Håndboldspiller. November 2016
Født: 1994
Fødeby: Odense
Hvor bor du nu: Aabenraa
Ordet er frit: Som så mange andre unge havde jeg egentligt en plan om at skulle læse i København. Det ændrede sig så, da jeg blev tilbudt en kontrakt i SønderjyskE.
Sporten
Hvilken sportsgren dyrker du? Håndbold
Hvor meget træner du? I sæsonen træner jeg 8-9 gange om ugen. 4 haltræninger, 2-3 styrkepas, 1 løb og 1 kamp.
Har du talentet fra din mor eller far:) Jeg kommer af en håndbold familie, og har været med i hallen, fra jeg var helt lille. Der er dog ingen i min familie, der har dyrket sport på eliteplan. Det vigtigste talent jeg har arvet, er nok min fars stædighed.
Hvor gammel var du, da du begyndte på din sportsgren? 5 år
Dyrkede du andre sportsgrene i ungdomsårene? Jeg gik til dans og gymnastik i en kort periode, dog uden det store held. Jeg gik også til badminton og tennis i en enkelt sæson, og syntes faktisk det var meget sjovt.
Det jeg har gået til i længst tid ud over håndbold er dog teater. Stoppede kun fordi det ikke kunne hænge sammen med håndbolden – og måske lidt fordi jeg hverken kan synge eller danse.
Din karriere indtil nu: Jeg begyndte i OH 77, hvor flere af mine familiemedlemmer også har spillet. Som 16 årige skiftede jeg til GOG hvor jeg samtidig startede på Oure Efterskole.
Da jeg var 18 flyttede jeg til HC Odense Ungdom for at få Anja Andersen som træner – ja, den Anja!
Min senior karriere begyndte jeg i DHG Odense og efter 2 sæsoner der, skiftede jeg til SønderjyskE Dame Håndbold, hvor jeg spiller nu.
Hvad er din største drøm?
At blive en etaberet ligaspiller
Største oplevelse(r) med sporten? Jeg har altid spillet på lidt lavere rangerede hold, og har derfor ikke vundet noget vildt. Min største oplevelse strækker sig i stedet over 1,5 sæson, hvor jeg havde Anja Andersen som træner. At have verdens bedste håndboldspiller som træner, har lært mig utrolig meget både på og uden for banen.
Dit bedste resultat? Det må være at spille i håndboldligaen sæsonen 2015/2016. Den kamp jeg husker bedst og min personlige største præstation, var i sidste sæson mod HC Odense. Her scorede jeg 9 mål på Chana Massion, som er en af de bedste målvogtere i ligaen.
Har du ritualer inden konkurrencer? Jeg hører altid de to samme sange i omklædningsrummet, mens vi klæder om (Tina Turner med ‘The Best’ og Topgunn med ‘Tilbud’.)
Det er ikke sange, jeg hører til hverdag og husker ikke, hvorfor det lige blev dem. Sangene hjælper mig til til at komme over i et “kampmode”, hvor der kun bliver fokuseret på, hvad der skal til for at præstere godt.
Som det sidste inden kampen går i gang, løber jeg 3 spurter på tværs af banen lige før kampråb.
Det er ikke sådan, at jeg går helt i panik, hvis jeg af forskellige årsager ikke kan nå det, men jeg tilstræber at gøre det hver gang.
Hvem er dine idoler? Da jeg startede med at se håndbold i fjernsynet, var Viborg et af de store hold. Så når det går dem godt, tager jeg mig selv i at juble indvendigt. Selvom det bliver lidt noget andet, når man har spillet imod dem. Som håndboldspiller kunne Bojana Popovic stort set alt. Det kan jeg ikke andet end beundre.
Kan du leve af din sport? Nej, det kan jeg ikke. Men hvis jeg i en periode ikke behøvede at lave andet end at spille håndbold, ville det være fedt.
Studerer eller arbejder du ved siden af din sport? Jeg startede på Statskundskab ved Syddansk Universitet denne sommer.
Hvilke gode råd vil du give en ung pige, der drømmer om en karriere i sport?
Det bedste råd jeg har fået, har jeg fået af min far: “Vilje slår talent.” Det gælder sådan set også i forhold til skole, job osv. Derudover synes jeg det er vigtigt, at have sig selv med i det man laver og have det sjovt med det. Derfor har jeg fx haft behov for at tage nogle mindre pauser, hvor jeg kunne rejse ud og opleve verden for så at komme tilbage med en endnu større træningslyst .
Jeg vil gerne sende en stor tak til…… Mine forældre har altid bakket mig op i min sport, og de valg jeg har taget, og det vil jeg aldrig være foruden. Derudover er min far stadig den træner, jeg har haft længst, så på den måde er han også af stor betydning.
Som atlet i en holdsport betyder de holdkammerater, jeg har haft gennem tiden, selvfølgelig også noget.
Fritiden
Hvad er din favorit musik? Adele er rimlig sej, og så kan jeg godt lide Nephew. Derudover hører jeg en del radio, når jeg kører bil.
Hvad er din favoritbog? Jeg synes Hanne-Vibeke Holst ‘Magttriologi’ er ret god.
Hvad hedder dine favorit film / serier? Pearl Harbor er altid god. Jeg ikke bare græd, men hulkede første gang jeg så den. Den bedste, og nærmest eneste, serie jeg har set er One Tree Hill. Den har bragt mig rigtig mange gode minder.
Har du en hobby? Jeg spiser ikke for at leve, men lever for at spise. Jeg elsker både at spise og lave mad. At rejse ud i verden og opleve er også noget jeg nyder rigtig meget – især hvis det er et varmt sted
Hvad er din livret? Fars mad! Han er den eneste, jeg kender, der kan få selv rosenkål til at smage godt. Derudover er jeg klart mere en ‘dessert-pige’, end jeg er en ‘forret-pige’ 😉
Når jeg slapper af så….. ..Er jeg sammen med min familie eller kæreste, og ser gerne en god håndboldkamp i fjernsynet. Er jeg i gang med en god bog, er det også en mulighed.
Dit favorit feriested: Asien er nok et godt bud. Lækre strande, fantastisk mad og spændende kultur.
En bilferie med telt til Sydfrankrig er nu heller ikke dårligt.
Hvad skal der ske efter karrieren? Jeg kunne sagtens forestille mig at flytte tilbage til Odense for at stifte familie, og arbejde i en Styrelse eller noget i den stil. Men der går en del år, før det bliver en realitet, for lige nu lyder det godt nok lidt kedeligt 😉
Emma og de sociale medier
På Emmas Instagram profil kan du følge med i karrieren og privatlivet hos den unge håndboldspiller, og se om hun når i mål med sine drømme.
Tak til Emma
Kvindesport.dk siger tak til Emma Kiellberg Jørgensen for tid og lyst til at fortælle lidt om baggrund, drømme og interesser i vores Girlpower serie.
Emma har svaret på spørgsmål i november 2016.
Læs flere Girlpower portrætter
Du kan læse flere portrætter i serien Girlpower, hvor vi kommer tæt på kvindelige sportsudøveres hverdag med træning, rejser, afsavn, triumfer, venskaber og meget meget mere.
Du kan være med til at sprede kendskabet til vores danske sportskvinder ved at dele kvindesport.dk’s Girlpower portrætter og vise verden, hvor seje de danske kvinder er! Klik på dele-linket herunder, hvor du også kan skrive en kommentar til dette Girlpower portræt.
Hvem er du fan af? Og kunne du tænke dig at komme lidt tættere på dit idol? Send dit forslag til redaktionen, og vi vil gøre vores bedste for at opfylde dit ønske.
Når du klikker på “share” knappen under et indlæg, får vi mere fokus på kvindesport. Tak for din hjælp.