Historien om kvindesport.dk

Foto 3 - kvindesport logo

kvindesport.dk er drevet af passion. Passion for sport og passion for at formidle historier. Her får du sat ansigt på, og historien om, kvindesport.dk fra idé til projekt.

Den korte historie

Den lange historie kan læses nedenfor

Jeg, Peter Arndal Lauritzen står bag kvindesport.dk. Jeg fandt min inspiration til projektet efter Champions League finalen i fodbold i 2015 i Berlin mellem FFC Frankfurt og PSG, som jeg oplevede med min familie.

Der var en helt særlig stemning omkring finalen, der fik mine øjne op for, at der manglede “nogen”, der skrev om sådanne fantastiske oplevelser “hjemme i Danmark”.

Den 27. september 2015 skrev jeg min første artikel på kvindesport.dk – den handlede om cykelsport.

Fire år senere, i efteråret 2019, har vi mere end 10.000 fans på vores sociale medier og godt 60.000 månedlige sidevisninger på kvindesport.dk.

I foråret 2020 blev vi desværre ramt af corona-virussen og måtte indstille de kommercielle aktiviteter.

Tak for opmærksomheden og støtten.

Den lange historie

Peter Arndal fotoJeg hedder Peter Arndal Lauritzen. Født 1972 i Ringkøbing. Bosat i Aarhus.

Jeg har haft et par korte afstikkkere til København i forbindelse med værnepligt hos Den Kongelige Livgarde (Hold juli 92) og job hos et multimillioner stort svensk internetvarehus (toga.com) i dot.com tiden, men ellers bosat i skønne Aarhus siden 1993.

Jeg er gift med Vibeke og har to børn. Katrine spiller fodbold. Frederik spiller basketball.

Sportslige præstationer
Jeg spillede sweeper for Ringkøbing IF i mine unge dage, hvor jeg gjorde alt for at stoppe en målglad Thomas Thorninger i træningerne og slå Anders Agger af 1. holdet.

Speaking of Anders, så kunne jeg hænge guld om halsen efter et højdespring ved de hedengangne Anders And Lege på Østerbro Stadion midt i firserne. Det glemmer jeg aldrig. I mine unge år spillede jeg også håndbold og tennis.

I Aarhus har jeg spillet håndbold i ASA Aarhus og oldboysfodbold hos IF Posten og senest Vejlby IK (nu en del af VSK Aarhus) Alle steder har det været hold uden store stjerner, men hold med humørfyldte gutter.

Jeg er løber, og deltager ofte i løbsarrangementer og har blandt andet et Copenhagen Marathon (2012) og VM i halv-marathon (2014) underHall of fame Lone Smidt Nielsen - Ambassadør for kvindesport bæltet.

Erhvervsmæssige præstationer
Jeg har arbejdet som Projektleder i IT branchen og som idéudvikler på forskellige projekter. Jeg stod blandt andet bag en af Danmarks første internationale webshops apello.com (1997), og har siden arbejdet med et hav af større og mindre organisationer på forskellige projekter.

Du er velkommen til at connecte med mig på LinkedIN, hvis du tænker, at det er en god idé.

Det startede med herrefodbold

I slut 90’erne, da Manchester City var et skrækkeligt fodboldhold, startede jeg okay.dk, der var Danmarks første, og sidenhen største, Manchester City community på nettet. Her fik jeg lov til at udleve mine ”skrive-drømme”, der fyldte en del i ungkarle-tiden.

Oplevelserne med City toppede i de første år af det nye årtusinde, hvor City kom på besøg i Aarhus et par gange, og jeg lavede indslag/artikler om kampene og Cityspillerne i samarbejde med Anders Bay og Ulla Essendrop, der arbejdede for ambitiøse FC Aarhus, der stod for besøgene, i de år.

Det var altså lige før årtusindeskiftet at min lyst til at formidle for alvor blev vækket, og gennem årene frem til starten på kvindesport.dk i 2015 har jeg i mine forskellige jobs brugt mine formidlingsevner flittigt.

Janni Arnth TwitterChampions League finale i Berlin kickstartede kvindesport.dk

Sammen med min familie oplevede jeg Champions League finalen i fodbold i Berlin i 2015. Naturligvis for kvinder. Det var en kæmpe oplevelse og en øjenåbner for mig, der viste, at der er en stor interesse for kvindesport, hvis det bliver dyrket, iscenesat og synliggjort.

Jeg har en datter, der spiller fodbold i VSK Aarhus, og i forbindelse med forskellige frivillige jobs i klubben, fik jeg øjnene op for de svære arbejdsbetingelser (nogle) kvindeklubber og (nogle) kvindelige idrætsudøvere har i Danmark.

Derfor besluttede jeg mig for at gøre en indsats.

Jeg blev mere og mere involveret i VSK Aarhus’ kvindeafdeling med arbejde i et par udvalg, der arbejdede med kommunikation og med at skabe gode oplevelser omkring kampe.

I samme periode begyndte jeg at arbejde med kvindesport.dk, hvor jeg fik mulighed for at kombinere skriveri med en mission. En mission med at synliggøre rollemodeller for unge piger i sportens verden, som jeg kunne se, at der var stor mangel på.

Jeg har selv oplevet, og set, vigtigheden af rollemodeller, da min datter gik fra at have en “mandlig far” som fodboldtræner, til en ung kvindelig tidligere topspiller, der kunne fortælle gode historier fra pigefodbold. Det betød “en hel verden”, at min datter kunne spejle sig i en ung kvinde, der selv havde oplevet meget med sin sport!

Kvindesport.dk startede som et fritidsprojekt for mig, men i marts 2019 gik jeg all-in på projektet for at gøre projektet til mit levebrød.

Jeg oplever en helt overvældende respons og får masser af klap på skuldrene. Folk er vilde med min mission, og det er tydeligt, at jeg har medvind med projektet.

#Girlpower portrætterne tror jeg, har inspireret mange. Ikke kun helt unge, men piger/kvinder i alle aldre.

Jeg har fået skabt et godt netværk til udøvere, klubber, forbund og andre personer, der også brænder for sagen, og med den respons jeg oplever, øger det naturligvis mit håb om, at kvindesport.dk kan udvikle sig i den retning, jeg håbede på, da jeg gik i gang.

I dag har jeg flere prominente ambassadører, bloggere og skribenter tilknyttet, og jeg indgået nogle spændende aftaler med indholdspartnere, så jeg håber, at vi ved samlet kraft kan flytte endnu mere fokus over på de store oplevelser i kvindesporten.

Copyrights 2020 Kvindesport ApS