Kvindelandsholdet indleder VM-kvalifikationen den 16. september mod Malta på hjemmebane i Viborg. Fem dage senere gælder det Aserbajdsjan på udebane, og det ligner på papiret 6 sikre point og en god start i bestræbelserne på at kvalificere Danmark til verdensmesterskabet i 2023 i Australien og New Zealand.
Lars Søndergaard har udtaget 23 spillere til truppen, og udtrykker sig optimistisk til dbu.dk:
”Vi har et stærkt og homogent hold, som har udviklet sig godt de seneste år med kvalifikation til EM. Nu skal vi bygge videre på den udvikling, så vi kan komme endnu tættere på de allerbedste nationer og forhåbentlig spille os til VM i 2023. Det er det, vi går efter. Og vi vil gøre det med fremadrettet og attraktiv fodbold,” siger Lars Søndergaard.
Kvindelandsholdet møder Malta hjemme på Viborg Stadion den 16. september. Du kan købe billetter til den kamp på billet.dbu.dk.
Danmarks VM-kvalifikationspulje rummer også Rusland, Bosnien-Herzegovina og Montenegro.
Den danske trup til landskampene Malta og Aserbajdsjan
Keepere
Kathrine Larsen, Klepp IL
Lene Christensen, KoldingQ
Katrine Svane, AGF
Forsvar
Katrine Veje, FC Rosengård
Luna Gewitz, BK Häcken
Rikke Læntver Sevecke, Everton
Sara Thrige, AC Milan
Karen Holmgaard, 1. FCC Turbine Postdam (Afløste en skadet Simone Boye, Arsenal)
Sofie Svava, Wolfsburg
Stine Ballisager, Vålerenga
Midtbane
Emma Snerle, Fortuna Hjørring
Janni Thomsen, Vålerenga
Kathrine Møller Kühl, FC Nordsjælland
Mille Gejl, BK Häcken
Nanna Christiansen, Brøndby IF
Nicoline Sørensen, Everton
Sanne Troelsgaard, FC Rosengård
Sofie Junge, Juventus
Olivia Møller Holdt, Fortuna Hjørring (Afløste en korsbåndsskadet Nadia Nadim)
Angreb
Pernille Harder, Chelsea
Rikke Marie Madsen, Vålerenga
Signe Bruun, Lyon
Stine Larsen, BK Häcken.