Hun kom, hun løb og hun sejrede – næsten da. For det blev ikke til guld til århusianeren, men så alligevel…. For Sara Slott Petersen udtaler efter sin flotte sølvmedalje i 400 meter hækkeløb ved OL i Rio, at “det føles som guld”.
Sara Slott Petersen har virkelig timet sin træning frem mod OL. I nat satte hun ny personlig rekord, selvom hun trippede en enkelt gang for meget før sidste hæk. Hun løb 53,55 og skar næsten et halvt sekund af sin tidligere rekord, og mere end 2,5 sekund af den tid hun løb i London for 4 år siden.
Det er høj høj klasse, og så får Sara endda æren af at være den første danske kvindelige atletikudøver, der vinder en individuel medalje.
Amerikaneren Dalilah Muhammad vandt overlegent i tiden 53,13.
Du kan se Saras fantastiske sølv-løb hos DR Sporten
Læs også den rørende historie fra forældrenes nattefest i Århus.
Vi ønsker Sara Slott Petersen kæmpestort tillykke med sølvmedaljen, som hun får overrakt ved medaljeceremonien fredag.