Portræt af Line Røddik Hansen, fodboldspiller. Februar 2016
Født: 1988
Fødeby: Birkerød
Hvor bor du nu: Lyon, Frankrig (fredag den 8. juli 2016 offentliggjorde Line, at hun skifter til Barcelona)
Sporten
Hvilken sportsgren dyrker du? Fodbold.
Har du talentet fra din mor eller far:) Begge mine forældre har dyrket forskellige sportsgrene men aldrig på højt niveau. De har begge altid fulgt mig i min fodbold og rejst Europa rundt for at se mig spille 🙂
Hvor gammel var du, da du begyndte på din sportsgren? 5 år.
Dyrkede du andre sportsgrene i ungdomsårene? Jeg elsker alt slags sport. Jeg spillede også håndbold i mange år, da jeg var yngre og også en lille smule volleyball.
Din karriere indtil nu:
1993-2003 – Skjold Birkerød (min barndomsklub hvor jeg spillede på drengehold)
2003-2007 – Skovlunde IF “i dag BSF” (spillede her som damejunior og senior i 3F ligaen)
2007-2009 – Brøndby IF (spillede 2,5 sæson på 3F-liga holdet)
2010-2014 – Tyresö FF i Sverige (Damallsvenskan)
2014-2015 – FC Rosengård i Malmö i Sverige (Damallsvenskan)
2016- 2016 – Olympique Lyon i Frankrig
2016 – FC Barcelona
Har du repræsenteret Danmark / været på landsholdet? Jeg fik min debut på landsholdet som 18-årig, den 25. februar 2006, hvor vi vandt 3-2 over Schweiz. Jeg har i dag spillet ti år på det danske landshold og spillet 106 landskampe.
Har du deltaget ved et mesterskab (DM, EM, VM, OL)? Min første slutrunde var VM i Kina 2007. Siden da har vi kvalificeret os til to EM-slutrunder, som jeg har deltaget i. I 2009 i Finland og 2013 i Sverige, hvor vi fik en bronze medalje.
Største oplevelse(r) med sporten? På landsholdet er den største oplevelse jeg har haft EM-slutrunde i Sverige, hvor vi fik bronze og var meget tæt på en EM-finaleplads (vi tabte desværre semifinalen i straffesparkskonkurrence).
På klubplan har de største oplevelse været at vinde mesterskaber. Et DM-guld med Brøndby og tre svenske mesterskabet, et med Tyresö FF og to med FC Rosengård. Udover dette er en af de største oplevelser på klubplan, da vi med Tyresö FF gik hele vejen til Champions League finalen, som vi så desværre tabte. Champions League finalen og semifinalen under EM i Sverige, er de to største kampe jeg har spillet.
Udover dette var det en kæmpe oplevelse, da jeg i 2010 fik prisen som årets spiller i Danmark både til fodbold Award showet og af Spillerforeningen.
Dine bedste resultater?
DM guld med Brøndby IF 2008
SM-guld med Tyresö FF 2012
Bronze medalje til EM i Sverige 2013
Sølv i Champions League med Tyresö FF 2014
SM-guld med FC Rosengård 2014
SM-guld med FC Rosengård 2015.
Hvad er din største drøm? Med landsholdet drømmer jeg om, at vi kvalificerer os til flere mesterskaber og skabe nogle gode resultater der. I første omgang er næste mesterskab EM i Holland 2017, så det er næste mål. Jeg vil også gerne til et VM igen, og drømmer også om at deltage i et OL.
På klubplan er jeg netop flyttet til Olympique Lyon i Frankrig. Første drøm her er at vinde mesterskabet med mit nye klubhold og at vi kan gå hele vejen i Champions League. (Møder Slavia Prag i en af årets kvartfinaler den 23. marts)
Har du ritualer inden kampene? Jeg har et fast ritual, som jeg har haft helt siden min tid på ungdomslandsholdene. Samme morgen, jeg skal spille kamp, skal jeg ligge min rød/pink neglelak på.
Kan du leve af din sport? Ja. Siden jeg flyttede til Sverige, og nu også i Frankrig, kan jeg leve af min fodbold og leve som en professionel fodboldspiller. Udover dette sponsorerer Adidas mig med fodboldstøvler, løbesko og lignende.
Studerer eller arbejder du ved siden af din sport? Ja. Selvom jeg kan leve af min fodbold, har jeg altid synes, det var vigtigt at tage en uddannelse og jeg har altid kunne lide at lave noget ved siden af fodbolden. I december 2015 blev jeg færdig med UEFA A-licens træneruddannelse. Jeg begyndte at læse idræt, da jeg flyttede til Sverige og i dag har jeg så en bachelor uddannelse i sports science og er nu i gang med at færdiggøre min kandidat. Jeg håber at jeg er færdig til sommer.
Hvilke gode råd vil du give en ung pige, der drømmer om en karriere i sport? Det kræver hårdt arbejde, masser af træning og man bliver nødt til at lave fravalg på vejen, men det er det hele værd! Og vigtigst af alt: Nyd det hele vejen!
Jeg vil gerne sende en stor tak til…… Til de nærmeste omkring mig, som har støttet mig hele vejen og været der for mig under både opturene og nedturene. Uden den støtte jeg har haft, var jeg aldrig kommet så langt, som jeg er i dag. Specielt har mine forældre altid støttet mig og rejst Europa rundt for at se mig spille. Det har betydet alt for mig!
Fritiden
Hvad hedder din favorit bog? De seneste år har de fleste bøger jeg har læst været studiebøger, men jeg kan bl.a. godt lide at læse krimier. Jeg var meget stor Harry Potter fan som lille, hvor jeg læste alle bøgerne.
Hvad hedder dine favorit film / serier? Jeg ser mest serier. Nogle af de serier jeg har set er: Homeland, Orange is the new black, Sons of Anarchy, Pretty little liars, House of Cards og Grey Anatomy.
Har du en hobby? Jeg kan rigtig godt lide at lave mad og eksperimentere i køkkenet, med hvad jeg nu har i køleskabet.
Når jeg slapper af så…. Er jeg sammen med min familie og venner og nyder deres selskab. Hvis ikke jeg ligger i sengen og ser en god serie 😉
Hvad skal der ske efter karrieren? Jeg håber, at jeg kan bruge min uddannelse og arbejde med idræt og sport både praktisk, evt. som træner, og teoretisk måske med noget forskning. Dog vil jeg rigtig gerne først ud og rejse og opleve verdenen. Tage en rygsæk på ryggen og bare rejse af sted!
Tak til Line
Kvindesport.dk siger tak til Line Røddik Hansen for hendes tid og lyst til at fortælle lidt om baggrund, drømme og interesser i vores Girlpower serie. Line har svaret på vores spørgsmål i februar 2016.
Du kan følge Line på de sociale medier, og få et indblik i hendes liv som fodboldspiller og se om Line når i mål med sine drømme.
Læs flere Girlpower portrætter
Du kan læse flere portrætter i serien Girlpower, hvor vi kommer tæt på kvindelige sportsudøveres hverdag med træning, rejser, afsavn, triumfer, venskaber og meget meget mere.
Du kan være med til at sprede kendskabet til vores danske sportskvinder ved at dele kvindesport.dk’s Girlpower portrætter og vise verden, hvor seje de danske kvinder er! Klik på dele-linket herunder, hvor du også kan skrive en kommentar til dette Girlpower portræt.
Hvem er du fan af? Og kunne du tænke dig at komme lidt tættere på dit idol? Send dit forslag til redaktionen, og vi vil gøre vores bedste for at opfylde dit ønske.
Når du klikker på “share” knappen under et indlæg, får vi mere fokus på kvindesport. Tak for din hjælp.
[instagram-feed id=”15931241″]