Se highlights nederst på siden
Alyssa Rader er høj, stærk, spiller under kurven, er god til at rebounde – og ville have været i top fem i tre-points-procent, hvis hun havde spillet i Dameligaen i sidste sæson. Den 188 centimeter store amerikaner fra Colorado er at finde i Hørsholm 79ers i næste sæson.
Når Alyssa Rader ankommer til Danmark sidst i august kender hun allerede lidt til den danske kultur. Hun har nemlig haft to danske holdkammerater på University of South Florida, USF, hvor den danske landsholdsstjerne Maria Jespersen forrige sæson var den absolutte profil, og hvor ligeledes landsholdsaktuelle Enna Pehadzic nu huserer som en af profilerne.
-Faktisk valgte jeg at komme til Hørsholm Niners og Danmark på grund af kulturen, som jeg har hørt så meget fra, fra mine danske holdkammerater, fortæller Rader fra Colorado. Holdet, med de folk der er omkring det, virker spændende og jeg glæder mig også til at flytte tæt på en af de mest populære byer i Europa.
Rader startede collegekarrieren på University of Northern Arizona, hvor hun blev valgt som den bedste førsteårsspiller i ligaen Big Sky Conference. Det var imidlertid ikke nok for den ambitiøse amerikaner, der valgte at flytte til South Florida, der spiller i den ekstremt gode American Athletic Conference, hvor blandt andet de ni-dobbelte amerikanske mestre fra UConn er at finde.
På USF blev det også til en toneangivede rolle, idet hun startede på banen i 28 af de 45 kampe hun spillede over to sæsoner. Hun udmærkede sig både som rebounder og tre-points-skytte, med et træfsikkerhed udefra på 41 procent. Det er da også nogle af de kvaliteter Hørsholm-træner Jesper Krone ser i Rader:
-Hun er primært insidespiller, men hun er stærk med bolden og hun er en dygtig skytte, hvilket giver os en trussel udefra, fremhæver Jesper Krone. Samtidig er hun god til at finde sine frie holdkammerater og er vant til at tage ansvar i en god og svær liga.
Alysssa Rader ankommer til Danmark sidst i august og bliver en del af holdet i Hørsholm, hvor følgende spillere indtil nu er præsenteret:
Gritt Ryder (landsholdsanfører)
Marie Louise Blyme
Alyssa Rader (US)