Portræt af Nadia Nadim. Fodboldspiller. December 2016.
Update. Efter portrættet blev lavet vandt Nadia titlen som Årets Kvindelige Spiller ved #DFA17. Læs mere om nomineringen her.
Hun er blevet kaldt Danmarks Zlatan. Med god grund.
For Nadia Nadim er vel den danske kvindelig fodboldprofil, der med sit livlige sind, fanden-i-voldske attitude og store smil, adskiller sig fra mængden og lyser klarest af alle stjerner i dansk kvindefodbold?
Nadia har noget på hjerte, en usædvanlig livshistorie og en personlig ambition om at være med blandt de bedste fodboldspillere i hele verden. Derfor er det også helt naturligt, at Nadia er nomineret til prisen som Årets Kvindelige Fodboldspiller 2016.
Billeder i dette portræt er fra Nadia private arkiv og Nadias Facebookside. God fornøjelse.
Født: 1988
Fødeby: Herat i Afghanistan
Hvor bor du nu: Pendler mellem Hjørring og Århus, da det er off-season i USA. I USA bor jeg i Portland i staten Oregon på den amerikanske vestkyst.
Kælenavn: Nadi.
Sporten
Hvilken sportsgren dyrker du?
Fodbold
Hvor meget træner du?
For tiden 6 gange om ugen. Styrke og genoptræning
Har du talentet fra din mor eller far:)
Nok fra min far, selvom min mor påstår, at hun var kvindernes svar på Michal Jordan. Men det har jeg svært ved at tro, da hun kun er ca. 1 meter og 62 centimeter høj.
Hvor gammel var du, da du begyndte på din sportsgren?
11-12 år
Dyrkede du andre sportsgrene i ungdomsårene?
Nope, men jeg er god til al sport 😁
Jeg har ét mål i livet. Jeg vil være den bedste til alt, hvad jeg laver. Jeg er beviset på, at man kan hvad man vil
Din karriere indtil nu:
Startede i GUG som lilleput.
Flyttede til B52 Aalborg.
Blev rykket op som senior i Team Viborg (2005).
Flyttede til Skovbakken (2006-2012) og så senere til
Fortuna Hjørring (2012-2015), inden jeg kom til USA.
Først til Sky Blue FC i New Jersey (2014-2015) og nu Portland Thorns (2016–>).
Har du repræsenteret Danmark / været på landsholdet?
Siden 2009! Fik debut mod USA i Algarve Cup. Læs om debuten i Lokalavisen fra 2009.
Har du deltaget ved et mesterskab? (DM, EM, VM, OL)
EM i Finland i 2009 og EM i Sverige i 2013.
Største oplevelse(r) med sporten?
Da jeg vandt fidusbamsen i skolefodbold 😛
Dit bedste resultat?
3F Liga guld med Fortuna Hjørring og EM bronze i 2013.
Hvad er din største drøm?
Vinde det amerikanske mesterskab og EM i 2017
Har du ritualer inden konkurrencer?
Nope- tror ikke på den slags.
Hvem er dine idoler?
Ronaldo fra Brasilien – fordi han var en komplet angriber og Zlatan- mest på grund af hans attitude på banen. Her kan du se, hvor god Ronaldo var.
Kan du leve af din sport?
Ja det kan jeg.
Studerer eller arbejder du ved siden af din sport?
Jeg læser medicin ved siden af fodbolden. Jeg er i gang med 11. semester. Men hvorfor læser jeg sideløbende med min fodboldkarriere?
1. Jeg ville kede mig, hvis jeg kun skulle spille fodbold.
2. Jeg er i stand til at hjælpe rigtig mange mennesker som læge
3. Fordi jeg kan
Hvilke gode råd vil du give en ung pige, der drømmer om en karriere i sport?
Man skal tro på egne evner og have det sjovt. Når det er sjovt, så vil man udvikle sig mest .
Jeg vil gerne sende en stor tak til……
Mig selv 😂.. Ej, dem der har troet på mig!
Fritiden
Hvad er din favorit musik?
Puha, jeg hører al slags musik. Dansk, engelsk, Bollywood, arabisk, afghansk, spansk, fransk, tysk, klassisk. Oftest musik som man kan danse til.
Hvad er din favoritbog?
Elsker Dan Brown bøger (Da Vinci Mysteriet, Engle og Dæmoner osv.)
Hvad hedder dine favorit film / serier?
Yndlingsfilm: Star Wars. Yndlingsserier: Game of thrones, Scandal og Homeland.
Har du en hobby?
Elsker at se film i biografen- slapper mest af sådan.
Har du et kæledyr?
Nope.
Hvad er din livret?
Vand er min yndlingsdrik, og min mors mad er det, jeg elsker allermest.
Når jeg slapper af så….. ..
Laver jeg intet 😎
Dit favorit feriested:
Et sted hvor der er strand og sol. Los Angeles er ret fedt! Vil gerne til Hawaii og Thailand, men tid er ikke det, jeg har allermest af.
Hvad skal der ske efter karrieren?
Jeg skal være læge, hvor jeg kommer til at berøre/ hjælpe rigtig mange mennesker. Desuden vil jeg arbejde indenfor FIFA, så jeg kan hjælpe sporten.
Nadia og de sociale medier
Følg Nadia på de sociale medier og følg med i hendes spændende kamp for succes i amerikansk og international fodbold, når hun spiller for det danske kvindelandshold i fodbold.
Alle spillere på kvindelandsholdet i fodbold har sin egen profil hos DBU. Du kan se Nadias profil her.
I forbindelse med dette portræt faldt redaktionen over et fantastisk interview, som Nadia medvirkede i på Radio 24syv i dagene efter EM bronzen i Sverige i 2013.
Vi kan på det kraftigste anbefale dette interview, hvis du vil vide endnu mere om Nadia Nadim
Tak til Nadia
Kvindesport.dk siger tak til Nadia Nadim for tid og lyst til at fortælle lidt om baggrund, drømme og interesser i vores Girlpower serie.
Nadia har svaret på spørgsmål i december 2016.
Læs flere Girlpower portrætter
Du kan læse flere portrætter i serien Girlpower, hvor vi kommer tæt på kvindelige sportsudøveres hverdag med træning, rejser, afsavn, triumfer, venskaber og meget meget mere.
Du kan være med til at sprede kendskabet til vores danske sportskvinder ved at dele kvindesport.dk’s Girlpower portrætter og vise verden, hvor seje de danske kvinder er! Klik på dele-linket herunder, hvor du også kan skrive en kommentar til dette Girlpower portræt.
Hvem er du fan af? Og kunne du tænke dig at komme lidt tættere på dit idol? Send dit forslag til redaktionen, og vi vil gøre vores bedste for at opfylde dit ønske.
Når du klikker på “share” knappen under et indlæg, får vi mere fokus på kvindesport. Tak for din hjælp.