Stine Larsen fra Brøndby IF er et af Kvindelandsholdets største unge talenter.
Som vinder af prisen som Årets Talent 2015, har Stine allerede vist, at hun har potentialet til at nå rigtig langt i sin karriere på klubplan og på kvindelandsholdet.
Kom tæt på Stine i #Girlpower portrættet.
Født 1996
Fødeby Ejby
Nuværende bopæl Glostrup
Kælenavn Larsen
Sporten
Hvilken sportsgren dyrker du?
Fodbold
Hvor meget træner du?
4-6 gange om ugen på fodboldbanen med kamp samt 2-3 gange i styrkelokalet.
Har du talentet fra din mor eller far:)
Min far har svømmet på ret højt plan, men fodboldtalentet må jeg have fra min morfar af.
Hvor gammel var du, da du begyndte på din sportsgren?
5 år.
Dyrkede du andre sportsgrene i ungdomsårene?
Da jeg var lille, svømmede jeg på guldfiskeholdet, men da jeg blev 11 år måtte vælge mellem vandet eller bolden… Og det var ikke en svær beslutning.
Din karriere indtil nu:
Ejby IF 68 med drengene (2002-2006),
Skovlunde IF (2006-2008)
Brøndby IF (2008 ->)
Har du repræsenteret Danmark / været på landsholdet?
Jeg har været på diverse U-landshold, men min A-landsholds-debut fik jeg d. 12. januar 2015 i Tyrkiet mod New Zealand.
Har du deltaget ved et mesterskab (DM, EM, VM, OL)
Jeg har vundet det danske mesterskab med Brøndby, og så har jeg deltaget ved EM med U-19 landsholdet i Wales 2013 og i Israel 2015.
Forhåbentligt venter der mig et EM til sommer i Holland.
Største oplevelse(r) med sporten?
Det var en stor oplevelse for mig at stå på scenen til Dansk Fodbold Award 2015 og modtage prisen ‘Årets kvindelige talent‘
Se videoen, hvor Stine får overrakt prisen.
Dit bedste resultat?
Champions League semifinale mod Frankfurt. Kampens resultat snakker vi ikke om 🙂
Hvad er din største drøm?
Super kedeligt svar, men jeg drømmer om at opnå alle de mål, som jeg sætter mig. Så drømmer jeg også om, at jeg kan sidde med et smil på læben som pensionist og se tilbage på en oplevelsesrig karriere, hvor alle de chancer, der måtte have været, er blevet taget.
Har du ritualer inden konkurrencer?
Nej det har jeg egentligt ikke, men spiser da gerne noget chokolade og rigtig gerne en Kinder inden kamp.
Hvem er dine idoler?
Jeg lader mig inspirere af alle mulige mennesker, der opnår store ting.
Kan du leve af din sport?
Nej, jeg kan desværre ikke leve af det, men med SU, stipendie fra DBU og løn fra Brøndby, så får jeg det til at løbe rundt.
Studerer eller arbejder du ved siden af din sport?
Jeg læser ingeniøruddannelsen, bygningsdesign, på DTU Lyngby.
Hvilke gode råd vil du give en ung pige, der drømmer om en karriere i sport?
Jeg har holdt mig til det her citat, som egentligt beskriver det meget godt:
An arrow can only be shot by pulling it backwards. When life is dragging you back with difficulties it means it’s going to launch you into something great. So just focus and keep aiming. Stine Larsen, fodboldspiller
Jeg vil gerne sende en stor tak til……
Jeg vil gerne sende en kæmpe STOR tak til min dejlige familie, der altid har støttet op om mig!
Fritiden
Hvad er din favorit musik?
Hyggemusik
Hvad hedder din favorit bog?
Har faktisk kun læst Fifty shades, men ved ikke lige, om det gør det til min favoritbog,-)
Hvad hedder dine favorit film / serier?
Kan simpelthen ikke vælge hvilken film, der er min favorit. Kan godt lide dem med noget kærlighed. 😛
Har du en hobby?
Jeg elsker at være kreativ og sidde at nørkle med ting. Lavede rigtig mange te-kort i mine teenageår, men har desværre ikke så meget tid til at lave sådan noget mere.
Hvad er dine livretter?
Alt mad der smager godt. ELSKER god mad.
Når jeg slapper af så….
Sidder jeg og nyder en god kop kaffe med noget mørk chokolade og nødder til.
Dit bedste feriested?
Det sted hvor vejret er dejligt, stranden er lækker og maden er fremragende. (…og ingen sorte hår på hotelværelset)
Hvad skal der ske efter karrieren?
Efter karrieren skal jeg rejse rundt og se på flotte bygninger, som jeg selv har været med til at designe og beregne.. forhåbentligt.
Stine og de sociale medier
Følg med i Stines karriere på Facebook og Instagram.
Alle spillere på det danske kvindelandshold i fodbold, har deres egen profil hos DBU med statistik om den enkelte spiller. Du kan se Stines profil her.
Tak til Stine
Kvindesport.dk siger tak til Stine Larsen for deltagelse i vores #Girlpower portrætserie.
Vi ønsker Stine held og lykke i fremtiden og krydser fingre for, at Stine får gode oplevelser og store resultater i karrieren.
Stine har svaret på vores spørgsmål i marts 2017.
Hvem er du fan af?
Kunne du tænke dig at komme lidt tættere på dit idol? Send dit forslag til redaktionen, og vi vil gøre vores bedste for at opfylde dit ønske. Eneste krav er, at dit idol er en kvinde,-)