Efter afviklingen af 1/16-delsfinalerne i FA Cuppen i weekenden blev der mandag aften trukket lod til 1/8-delsfinalerne, der også er 5. runde.
Katrine Vejes Arsenal trak hjemmebane mod Lewes fra næstbedste række, mens Matilde Lundorf og Brighton må afvente resultatet af Crystal Palace mod Southampton.
Kampen blev aflyst efter 78 minutter på grund af for meget vand på banen ved stillingen 3-0 til Crystal Palace, der til daglig huserer i næstbedste række.
Southampton ligger endnu længere nede i rækkerne, men har historiske flotte resultater i FA Cuppen, som de har vundet syv gange.
De forsvarende mestre fra Manchester City trak det lavest rangerede hold, Ipswich Town, fra fjerdebedste række.
Lodtrækningen
Arsenal mod Lewes
Crystal Palace / Southampton mod Brighton & Hove Albion
Manchester City mod Ipswich Town
Chelsea mod Liverpool
Leicester City mod Reading
Bristol City mod Everton
Coventry United mod Tottenham Hotspurs
Sunderland mod Birmingham City
Manchester City er forsvarende mestre efter en 3-0 sejr over West Ham på Wembley foran 43.264 tilskuere i 2019. Årets finale spilles også på Wembley lørdag den 9. maj. Finalen er særlig i år, da det finale nummer 50, der spilles til maj.
Spilledatoer
1/8-delsfinaler spilles søndag den 16. februar
Kvartfinaler søndag den 15. marts
Semifinaler søndag den 19. april
Finale på Wembley lørdag den 9. maj