– Guld til Danmark. – Guld til Sara Slott. Endelig fik en dansk kvinde guld ved Europamesterskaberne i atletik.
Efter mange måneders tilløb med forhåbninger og forventninger, lykkedes det endelig Sara Slott at vinde en guldmedalje ved et EM, da hun strøg først over hækkene og målstregen i 400 meter hæk i Amsterdam.
Stina Troest løb i samme finale og fik en flot 7. plads.
Guldmedaljen til Sara Slott er belønningen for benhårdt træning og et godt samarbejde med træner Mikkel Larsen, der dog mener, at Sara kan flytte sig yderligere.
Sara har løbet hækkeløb i 14 år, og vi må sige, at hun har tilrettelagt formen godt i forhold til at præstere ved OL i Rio i august. Vi kan næsten ikke vente til at se, hvordan Sara vil klare sig i kampen mod de bedste atleter fra hele verden.
Læs mere om Saras guldmedalje og historiske resultater for danske atleter hos Dansk Atletik Forbund.
Du kan gense det historiske 400 meter hækkeløb fra EM i Amsterdam i videoen herunder.
På sin Facebook profil udtrykker Sara Slott stor taknemmelighed overfor sine fans.
Mange, mange, mange tak for alle jeres søde beskeder, kram, mails, kommentarer, likes, delinger osv. Jeg har læst hver og en, og de er alle gemt i hjertet! Det er fuldstændig overvældende at opleve, hvor mange der følger med, og værdsætter det jeg præsterede. Sara Slott på Facebook
Sara Slott lover, at hun opdaterer sin blog indenfor få dage, så hold øje med Sara Slotts hjemmeside for at få hendes egne tanker om guld-oplevelsen i Amsterdam.
Se her, hvor (dejlig) rørt Sara bliver, da hun bliver hyldet i sin klub Aarhus 1900.
Du kan også følge Sara Slott på hendes Instagram profil. Se de seneste opslag herunder.
[instagram-feed id=”196316656″]