De danske U16 piger fik hænderne fulde ved kampene ved Open Nordic Tournament i Sverige, hvor de i perioden 2. – 8. juli spillede fire kampe mod andre europæiske nationer.
De danske piger startede med et par store afklapsninger i holdets to første kampe, men kom bedre med i de to sidste kampe, hvor det endda blev til en storsejr over Finland og et vaskeægte hattrick af Sophie Gravesen.
Du kan se highlights fra alle kampe nedenfor.
Inden turneringen bragte vi et interview med landstræner Frank Johnsen, hvor han fortalte om sine forventninger og mål med turneringen. Det kan du læse her.
Både U19 træner Søren Randa-Boldt og U17 træner Kristian Mørch har været med i Sverige. Det betyder, uanset resultaterne af kampene, at de danske ungdomstrænere kommer hjem med masser af input til det videre arbejde med Danmarks dygtigste ungdomsspillere.
Kampprogram og resultater
De tre første kampe var gruppekampe, mens den sidste kamp var en placeringskamp om 7. pladsen.
Vi anbefaler, at du vælger “fuld skærm”, hvis du vil have den bedste oplevelse af highlight-videoerne.
Videoerne er produceret af DBU TV og kampfakta er fra Facebooksiden for de danske ungdomslandshold for kvinder.
Tirsdag den 2. juli – Danmark mod Norge 0 – 5
Torsdag den 4. juli – Danmark mod Tyskland 1-7
Målscorer for Danmark: Malou Rylov fra Brøndby bragte Danmark foran 1-0.
Lørdag den 6. juli – Danmark mod Island 1-1
Målscorer for Danmark: Mille Bech fra Brøndby udlignede for Danmark i 2. halvleg.
Mandag den 8. juli – Danmark mod Finland 4 – 0
Danmark førte 4-0 ved halvleg på mål af Sarah Thygesen, KoldingQ og et vaskeægte hattrick af Sophie Gravesen fra FC Thy.
Navne og klubber på U16 landsholdspillerne
Keepere
Iben Snedgaard Mikkelsen, FC Nordsjælland
Sofie Fly Sørensen, Team Viborg
Forsvar
Emma Veletanlic, KoldingQ
Julie Hemmingsen, FC Nordsjælland
Julie Topp, Team Odense Q
Lærke Hammer, Fortuna Hjørring
Mille Jusjong, SIF Q
Seval Eroglu, KoldingQ
Midtbane
Ajla Julardzija, KoldingQ
Cilje Ostenfeld, B93
Frida Benzon, Varde IF
Klara Hornsleth, Lyseng
Line Aarhus, Varde IF
Malou Rylov, Brøndby IF
Mathilde Carøe Vistisen, Team Viborg
Mille Bech, Brøndby IF
Angribere
Jazmin Schultz-Petersen, B93
Sarah Thygesen, KoldingQ
Signe Timmermann Clausen, Fortuna Hjørring
Sophie Gravesen, FC THY
Vil du støtte kvindesport.dk, og gøre dit til, at vi bliver ved med at skrive nyheder fra kvindesportens verden, så se, hvad vi tilbyder virksomheder og foreninger lige her.