De bedste danske kvindelige fodboldspillere har stemt, og bestemt, at Pernille Harder er Årets Kvindelige Fodboldspiller 2019.
Den fornemme pris blev uddelt ved DR’s Sport 2019 i Boxen i Herning lørdag aften. Af Lykke Friis naturligvis!
Pernille Harder var ikke med til festen i Boxen, men sagde pænt tak for prisen via en Skype forbindelse fra London. Du kan se Pernilles takke-video fra Spillerforeningen nederst på siden.
Pernille Harder har som anfører ført Wolfsburg til tops i Bundesligaen, hvor hun også indtager 1. pladsen på topscorerlisten. I efteråret har Pernille også stået i spidsen, som anfører, for det danske kvindelandshold, der har vundet alle fem kampe suverænt.
Det er sjette gang, og femte gang i træk, at Pernille Harder vinder dansk fodbolds fornemmeste pris.
Udfordrerne til Pernille Harder, Sanne Troelsgaard fra FC Rosengård og Nicoline Sørensen fra Brøndby var begge til stede i Herning.
Vores dygtige fotograf Patrick Møller fra MinByViborg fangede de to dygtige fodboldspillere i festligt humør på den røde løber.
Stort tillykke med prisen til Pernille Harder og tillykke til Sanne og Nicoline med at være de nærmeste udfordrere til Pernille blandt så mange dygtige spillere som vi har i Danmark.
Det er Spillerforeningen og Hessel HiRE, der kårer Årets Kvindelige Fodboldspiller.
Er du også vild med kvindesport?
Hvis du vil læse flere artikler om pigefodbold, kvindefodbold og kvindesport generelt, er du velkommen til at støtte vores projekt. Du kan starte med at læse historien om kvindesport.dk.
»Tak til min morfar, som lige er kommet herop 👆«@PernilleMHarder er for sjette gang – og femte år i streg – blevet kåret som Årets Kvindelige Fodboldspiller. Hun sender en tanke og en stor tak til sin afdøde morfar, der gik bort kort tid før årsskiftet 🙏#sport2019 https://t.co/1DdOesYL1Q pic.twitter.com/YVNpBK26ZE
— Spillerforeningen (@Spillerforening) January 4, 2020