Kvindelandsholdet er igen kæmpe favoritter i en EM kvalifikationskamp. Tirsdag aften venter Georgien, som danskerne slog 2-0 på udebane for godt en måned siden.
Der er kick-off i Viborg kl. 18.00 og optakt og kamp på DR1 og dr.dk/drtv fra kl. 17.30.
Kvindelandsholdet har været samlet siden i torsdag, og spillerne har haft god tid til at forberede sig til kampen mod gruppens bundhold.
Georgien var i kamp i fredags, hvor de tabte 6-0 i Italien, og jeg forudser, at vi som minimum matcher det resultat tirsdag aften i Viborg. Der bør simpelthen være klasseforskel på de to hold.
Italien topper gruppen
Som skrevet vandt Italien fredag aften over Georgien, og bragte sig dermed i spidsen af gruppen med maksimumpoint efter fem kampe. Italien spiller tidligt tirsdag mod Malta, hvor de er favoritter til at vinde sjette sejr i træk.
Danmark har også maksimumpoint, men har kun spillet fire kampe inden tirsdag, men vi har en marginal bedre målscore end italienerne, og skal nok være på linje med dem, når vi går ind til de afgørende indbyrdes kampe i 2020.
Georgien er som nummer 113 af 161 forbund under FIFA lidt af en prügelknappe i puljen, og det bør kun blive et spørgsmål om sejrens størrelse, når Pernille Harder går forrest for danskerne i årets sidste landskamp.
Billetsalget til kampen er åben, så har du ikke købt billet, så læs vores guide til billetkøb her.
Du kan se programmet og alle Danmarks resultater i kvalifikationsturneringen her
Se med på DR
Kampen mod Georgien sendes som altid på DR1 og online på det nye dr.dk/drtv. Arnela Muminovic og Henrik Liniger speaker kampen fra kl. 18.00 tirsdag aften. Der er optakt fra kl. 17.30.
God kamp. God fornøjelse. Kom så Danmark!