www.kvindesport.dk, der er Danmarks eneste medie med 100% fokus på kvindesport, formidler dagligt nyheder og historier om danske kvindelige idrætsudøvere til læsere på hjemmesiden og til tusindvis af fans på sociale medier.
Målet for kvindesport.dk er på sigt at skabe et univers, hvor aktive piger og kvinder kan søge inspiration til selvværd, træning, udstyr, ernæring og events og shoppe nøje udvalgte produkter.
Hjemmesiden og sociale medier opdateres dagligt af et korps af ildsjæle, der brænder for sport og for at indfri kvindesport.dk’s mission om at formidle passionen i kvindesport, og spille en aktiv rolle i at unge piger får flere kvindelige personligheder, og forbilleder, at spejle sig i.
-Vi fortæller de gode historier fra kvindesportens verden for at få de seje kvinder frem i rampelyset. Her skal de lyse op som forbilleder for en ny generation af unge piger og drenge, der i højere grad end i dag skal have kvindelige idrætsstjerner at se op til, siger Peter Arndal Lauritzen, der ejer kvindesport.dk
-Der er en international bevægelse i gang, og især i fodboldverden ser vi høje seertal og store sponsorer og klubber i Europa satse massivt på at give kvinderne de samme muligheder, som mænd har haft i årtier. Det er en udvikling, der falder godt i tråd med Mål 5 blandt FN’s 17 verdensmål, om at opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder, siger Peter Arndal Lauritzen, der selv skriver om dansk og international kvindefodbold på kvindesport.dk.
Historierne fra kvindesportens verden formidles gennem egne medier og i et samarbejde med fremtrædende personligheder, der er tilknyttet som ambassadører.
Blandt ambassadørerne er blandt andre Århundredets Bedste Kvindelige Fodboldspiller, og medlem af Fodboldens Hall of Fame, Lone Smidt Nielsen, der “sætter en ære i at være ambassadør” og udtrykker stor respekt for det arbejde, som kvindesport.dk gør for kvindefodbolden og kvindesporten. Der er også ambassadører fra Kvindelandsholdet i fodbold, Damelandsholdet i basketball, parasporten og atletikkens verden.
Flere af ambassadørerne har selv fortalt sin historie i den populære #Girlpower portrætserie, der sætter fokus på Danmarks største kvindelige idrætsprofiler.
-Vi får enorm positiv respons på vores “sag” fra fans og læsere, og ikke mindst fra netværket af kvindelige idrætsudøvere, der aktivt bidrager til de gode historier. Jeg er også dagligt i dialog med virksomheder, der finder projektet interessant ud fra et kommercielt og etisk synspunkt, slutter Peter Arndal Lauritzen.
Fotos og yderligere information
Fotos kan benyttes redaktionelt og skal krediteres nedenstående fotografer.
For yderligere oplysninger kontakt: Peter Arndal Lauritzen, 20112086, peter@kvindesport.dk
Se alle ambassadører: kvindesport.dk/ambassadoerer
#Girlpower portrætserien: kvindesport.dk/girlpower
Testimonials: kvindesport.dk/testimonials/
Foto 1 – Klik for originalfoto
Fotograf: Ida Tryggedsson
Billedtekst: Basketballspilleren Ida Tryggedsson er én blandt mange kvinder, der er portrætteret i #Girlpower serien på kvindesport.dk
Foto 2 – Klik for originalfoto
Fotograf: Anders Kjærbye – dbufoto.dk
Billedtekst: Lone Smidt Nielsen optages i Fodboldens Hall of Fame sammen med Susanne Augustesen ved Dansk Fodbold Award 2017.
Foto 3 – Klik for originalfoto
Kvindesport logo