Store personligheder med tilknytning til sportens verden bakker op om kvindesport.dk’s mission om at“formidle passionen omkring kvindesport på alle niveauer og spille en aktiv rolle for at unge piger får flere kvindelige personligheder, og forbilleder, at spejle sig i”.
Ambassadørerne repræsenterer flere forskellige sportsgrene. De fleste ambassadører er aktive endnu, mens andre har indstillet karrieren uden dog at miste passionen for sport. Mange vil nikke genkendende til navne som:
Lone Smidt Nielsen – medlem af Fodboldens Hall of Fame og kåret til århundredets bedste kvindelige fodboldspiller i 2015.
Mathilde Kramer – Danmarks hurtigste kvinde og blogger på kvindesport.dk
Tre aktive fodboldlandsholdspillere Katrine Veje, Sofie Junge og Rikke Sevecke, der også har sin egen blog på kvindesport.dk.
Ovenstående er kun et lille udpluk af vores ambassadører. Du kan se alle navnene på ambassadørlisten.
Dedikerede ambassadører
Det er mega fedt, at der er kommet så meget fokus på kvinder i sport, så unge piger kan blive inspireret til at dyrke sport og følge deres drømme. Som para atlet er jeg mega stolt over at være ambassadør for kvindesport.dk, da jeg håber, at jeg kan være med til at gøre en forskel for blandt andre unge piger med fysiske nedsættelser, Cathrine Rosengren, Para-badmintonspiller
Hver ambassadør har, ligesom Cathrine ovenfor, beskrevet sin motivation for at gå ind i arbejdet som ambassadør, og herunder bringer vi et par eksempler, der med al tydelighed viser, hvor dedikerede vores ambassadører er. På ambassadørlisten kan du læse alle ambassadørers motivation for at støtte vores sag.
Har du en ambassadør i maven, eller tænker du, at du på anden måde kan hjælpe med at støtte vores sag, så læs videre her.