På Kvindesport.dk brænder vi for at sætte fokus på kvindesport og formidle passionen omkring kvindesport og kvindelige idrætsudøvere.
Vi er derfor enormt begejstrede for at præsentere Nanna Østergaard som ny redaktør på siden, så vi nu har endnu flere gode kræfter, der arbejder for samme sag.
Nanna er 25 år, uddannet cand. mag. i Medievidenskab fra Aarhus Universitet, og arbejder lige nu med content marketing hos FriisIngoe.
Tidligere har Nanna været ansat som SOME-praktikant på TV
2 Sport, hvor hun primært har stået for at lave materiale til kanalens sociale platforme.
Nanna er vild med sport
Nanna er opvokset i en vestjysk sportsfamilie, hvor specielt fodbold, badminton og atletik altid har fyldt meget. Til dagligt bor Nanna i Aarhus, hvor hun selv er aktiv i fodboldklubben JAI Fodbold og i Skovbakken Badminton.
På redaktionen er vi glade for, at vi får en person med på holdet, der brænder lige så meget for kvindesporten, som vi gør, og som med sin brede sportsviden kan være med til at sprede kendskabet til, og begejstringen for, kvindesporten.
Som et af sine første bidrag dækker Nanna DM i badminton, der afholdes i Aarhus fra 7. – 10. februar. Indslag fra DM vil primært blive delt på kvindesport.dks sociale medier.
Har du en historie, som du synes, vi på redaktionen skal dække, så kontakt gerne Nanna på nanna@kvindesport.dk
Vil du med på holdet?
Har du, ligesom Nanna, lyst til at skrive spændende historier fra kvindesportens verden, vil vi meget gerne høre fra dig. Du skal være en dygtig skribent, der brænder for sport og gode tekster. Er du en haj til sociale medier, er det kun et plus.
Skriv gerne – helt uforpligtende – til os på info@kvindesport.dk og hør om dine muligheder for at hjælpe med at styrke kvindesporten i Danmark.
Vi har fået nogle dejlige anerkendelser for vores arbejde. Prøv at se med her