Nanna Christiansen var udtaget til Kvindelandsholdets tur til Algarve Cup, men blev desværre skadet i dagene op til, og måtte melde afbud. Men intet er jo bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget. Nanna har i hvert udnyttet tiden i Danmark optimalt.
I lørdags blev Nanna fortjent kåret til Årets 3F Liga spiller ved Dansk Fodbold Award og i denne uge fik hun sin kontrakt med Brøndby forlænget, så den løber til sommeren 2021.
Nanna Christiansen er suveræn topscorer i den hjemlige liga, hvor hun har scoret ikke mindre end 20 mål for Brøndby i efteråret.
Herfra skal lyde et stort tillykke til både Brøndby og Nanna. Vi glæder os på vegne af dansk kvindefodbold over, at vi har en så stor profil som Nanna i vores hjemlige liga.
Du kan se de seneste transfers på vores transferliste her på kvindesport.dk