Portræt af Malene Degn, mountainbiker. Marts 2016
Født: 1996
Fødeby: København
Hvor bor du nu: Nordsjælland.
Sporten
Hvilken sportsgren dyrker du? Mountainbike.
Hvor gammel var du, da du begyndte på din sportsgren? 9 år.
Dyrkede du andre sportsgrene i ungdomsårene? Jeg har altid været meget aktiv. Jeg har gået til et hav af sportsgrene, men svømning og atletik var det der fangede mig mest som barn (før jeg mødte MTB sporten).
Din karriere indtil nu:
Jeg startede i Holte Mountainbike Klub, sammen med nogle gode venner, og der er jeg stadig medlem. Nu er jeg dog rytter for Canyon Bikes, men med licens i HMTBK (Holte).
Har du repræsenteret Danmark / været på landsholdet? Første gang jeg stillede op for landsholdet var jeg 15 år gammel. Det var til ungdoms europamesterskaberne i kategorien U17. Fra den dag har jeg været fast rytter for det danske MTB landshold.
Har du deltaget ved et mesterskab (DM, EM, VM, OL)? Jeg har deltaget i alle VM’er, EM’er og DM’er siden jeg var første års junior, og har endnu ikke haft chancen for et OL. Mit første internationale mesterskab var et EM. (Ved junior EM i Schweiz i 2013 – se video) Jeg kørte mit første DM som 14 årig.
Største oplevelse(r) med sporten? Jeg har tusindvis af gode oplevelser med MTB’en. Nogen af de største oplevelser har været til VM, hvor jeg er blevet henholdsvis 4’er og 2’er. Udover det har jeg haft virkelig fede oplevelser sammen med landsholdet, på træningslejr, hvor vi har rejst hele verden rundt og kørt på de fedeste trails.
Dit bedste resultat? I min sæson 2015 var mit bedste resultat en 4. plads til verdensmesterskaberne, som første års U23.
Hvad er din største drøm? Jeg har en drøm om at blive en af verdens bedste mountainbikere og blive en international sportsstjerne.
Har du ritualer inden konkurrencer? Morgenmad 3 timer før og lykke-øreringe.
Studerer eller arbejder du ved siden af din sport? Ved siden af min sport går jeg på Virum Gymnasium (4-årig).
Hvilke gode råd vil du give en ung pige, der drømmer om en karriere i sport? Tro på det, og lad vær med at lytte til alle dem, der siger, at du ikke kan komme til at leve af det. Du kan, hvad du vil.
Fritiden
Hvad er din favorit musik? Rihanna, Kanye West, Disclosure.
Hvad hedder dine favorit film / serier? Orange is the new black.
Hvad er dine livretter? Joey and the Juice – Fibre active juice. Nybagte boller.
Malene slutter sin besvarelse med opfordring til alle piger, der vil frem i verden: Gør det bedste du kan og stop aldrig med at drømme!
Tak til Malene
Kvindesport.dk siger tak til Malene for hendes tid og lyst til at fortælle lidt om baggrund, drømme og interesser i vores Girlpower serie. Malene har svaret på vores spørgsmål i februar 2016.
Du kan følge Malene på de sociale medier, og få et indblik i hendes liv som mountainbiker og se om Malene når i mål med sine drømme. Malene har også en super flot hjemmeside.
Læs flere Girlpower portrætter
Du kan læse flere portrætter i serien Girlpower, hvor vi kommer tæt på kvindelige sportsudøveres hverdag med træning, rejser, afsavn, triumfer, venskaber og meget meget mere.
Du kan være med til at sprede kendskabet til vores danske sportskvinder ved at dele kvindesport.dk’s Girlpower portrætter og vise verden, hvor seje de danske kvinder er! Klik på dele-linket herunder, hvor du også kan skrive en kommentar til dette Girlpower portræt.
Hvem er du fan af? Og kunne du tænke dig at komme lidt tættere på dit idol? Send dit forslag til redaktionen, og vi vil gøre vores bedste for at opfylde dit ønske.
Når du klikker på “share” knappen under et indlæg, får vi mere fokus på kvindesport. Tak for din hjælp.
[instagram-feed id=”388220918″]