Læs det ærlige, og morsomme, Girlpower portræt med svømmeren Sarah Bro, der kører i en badass bil og træner r…. ud af bukserne for at være med i eliten.
Født: 1996
Fødeby: København
Nuværende bopæl: Nørrebro
Kælenavn: Jeg har faktisk ikke noget kælenavn… Men jeg har altid virkelig godt kunne tænke mig et!
Sporten
Hvilken sportsgren dyrker du?
Svømning
Hvor meget træner du?
I svømning træner vi meget… rigtig meget. Det løber op i 10 svømmetræninger, 3 styrketræninger, 2 coretræninger og diverse prehab træning. I alt omkring 30 timer om ugen.
Har du talentet fra din mor eller far?
Jeg tror ikke, jeg træder nogle over tæerne, hvis jeg siger, at jeg i hvert fald ikke har det fra mine forældre 🙂
Hvor gammel var du, da du begyndte på din sportsgren?
Omkring 10 år
Dyrkede du andre sportsgrene i ungdomsårene?
Jeg gik til dans, da jeg var lille. Men det blev aldrig rigtig til noget… hvilket min danseskills også bærer præg af den dag i dag.
Din karriere indtil nu:
Jeg startede i Gentofte Svømmeklub og flyttede senere hen til Lyngby Svømmeklub. I sommeren 2012 startede jeg på NTC (red. Nationale Træningscenter) og har svømmet der siden da. Jeg er den dag i dag tilknyttet Holbæk Svømmeklub.
Har du repræsenteret Danmark / været på landsholdet?
Jeg fik min debut på juniorlandsholdet i sommeren 2012. Det var mit sidste juniorår. Året efter (vinter 2013) fik jeg min debut på seniorlandsholdet ved EM på hjemmebane i Herning.
Har du deltaget ved et mesterskab (DM, EM, VM, OL)
Jeg har deltaget ved DM mange gange, EM (2 gange på kort og langbane), VM (2 gange på kortbane og en gang på langbane) og OL i 2016. Mit første DM (for juniorer) var i 2011. Jeg har svømmet det hvert år siden.
Største oplevelser med sporten?
OL i 2016. Det er det ultimative, man kan opnå i min sport. En oplevelse jeg kæmper for at få lov til at opleve igen.
Dit bedste resultat?
OL kvalifikation ved EM 2016 i 4*100 fri. Individuelt blev jeg nummer 9 i 200 meter rygcrawl ved EM i 2016 (0.1 sekund udenfor finalen).
Hvad er din største drøm?
Min største drøm er at slå Dansk Seniorrekord på 200 meter ryg. Og at komme i finalen ved OL.
Har du ritualer inden konkurrencer?
Mange svømmere har mange ritualer inden konkurrence. Jeg prøver at holde mig fri fra dem – tænk nu hvis jeg glemte mine yndlingsstrømper en dag?!
Jeg spiser dog altid en god morgenmad, og drikker en stor kop kaffe inden et stævne.
Hvem er dine idoler?
Mit idol er Lolo Jones. Hun er bare sindssygt cool! Og derudover er det mine forældre og min søster – uden dem havde jeg ikke været, hvor jeg er i dag.
Kan du leve af din sport?
Jeg prøver at få det til at hænge sammen, og jeg lever langt fra noget glamourøst liv. Jeg får Team Danmark støtte, og så er jeg ansat i virksomheden Sportlas.
Studerer eller arbejder du ved siden af din sport?
Jeg er samfundsfaglig student fra STX – men min drøm er at blive læge. Jeg hæver mit matematik, kemi og fysik på selvstudie på VUC, og til sommer vil jeg søge ind på medicinstudiet.
Hvilke gode råd vil du give en ung pige, der drømmer om en karriere i sport?
Tro på dig selv og lad dig aldrig begrænse af andre, Svømmer Sarah Bro
Jeg vil gerne sende en stor tak til……
Min træner, som den dag i dag er afgået ved døden. Tak fordi du altid troede på mig, Stefan. Jeg gerne sige tak til min familie – uden jeres kæmpe støtte ville det aldrig gå.
Derudover skal der lyde en KÆMPE tak til mine sponsorer og samarbejdspartnere og især Scanleasing og Bjerg Larsen Biler, for at give mig en badass bil at køre i!
Fritiden
Hvad er din favorit musik?
RnB og Hip Hop. Jeg elsker Beyonce, Post Malone, Drake, Frank Ocean. Og så elsker jeg at skråle med på gamle klassikere.
Hvad hedder din favorit bog?
Alt med Jussi Adler-Olsen
Hvad hedder dine favorit film / serier?
Sex and the City, Gossip Girl, New Girl. Game of Thrones! Men for at være helt ærlig tror jeg, at jeg har set næsten alle serier på Netflix
Har du en hobby?
Bruge tid med mine venner, veninder og familie
Hvad er dine livretter?
Sushi, Pizza og alt min mor laver.
Når jeg slapper af så….
ligger jeg på sofaen og ser serier eller går en lang tur.
Dit bedste feriested?
Jeg har ikke noget specielt sted, men sommerferie med min familie er det bedste.
Hvad skal der ske efter karrieren?
Min store drøm er at blive læge.
Sarah Bro og de sociale medier
Klik på ikonerne for at besøge Sarah på Facebook og Instagram. Alle billeder i portrættet er fra Sarahs Instagram profil.
Tak til Sarah Bro
Kvindesport.dk siger tak til Sarah og vi sender vores bedste ønsker om gode oplevelser og store resultater i karrieren.
Sarah har svaret på vores spørgsmål i november 2017.
Hvem er du fan af?
Kunne du tænke dig at komme lidt tættere på dit idol? Send dit forslag til redaktionen, og vi vil gøre vores bedste for at opfylde dit ønske. Eneste krav er, at dit idol er en kvinde,-)