De fleste sportsfolk drømmer om at have dygtigheden til at kunne være med på verdenstoppen. Sådan en drøm lever også i den blot 19-årige badmintonspiller Line Christophersen, som i 2018 tog et stort skridt i den rigtige retning, da hun vandt sølv til U-VM. Selvom meget af tiden går med at øve teknik, fysik og udholdenhed i træningshallen, så er der også behov for et frirum. Et frirum, som den ambitiøse badmintonspiller elsker at bruge på at fordybe sig i bagning.
Af Nanna Østergaard, nanna@kvindesport.dk
Den 18. november 2018 går den da kun 18-årige Line Christophersen på banen til karrierens hidtil største badmintonkamp. Hun skal spille finale ved ungdoms-VM i Canada. En finale, hun inden turneringen kun havde turde drømme om at stå i, hvis lodtrækning såvel som det gode spil flaskede sig.
»Man aner ikke, hvad man kan forvente i forhold til lodtrækning, så jeg valgte at tage én kamp ad gangen, og det blev så til sølv,« siger en glad Line, og fortsætter:
»Det var jo helt vildt. Det havde jeg slet ikke regnet med, inden jeg tog afsted.«
Hun kigger drømmende ud ad vinduet, inden hun retter blikket mod mig. Hun smiler. Det er tydeligt at mærke, at det på trods af nederlag var en stor oplevelse, hvor hun ikke nok med en sølvmedalje, også fik en masse positiv opmærksomhed hjemmefra – specielt da hun gik videre fra kvartfinalen.
»Det var helt klart noget nyt med så mange beskeder og lykønskninger. Det havde jeg heller ikke regnet med, men det var super fedt at mærke opbakningen,« fortæller hun.
For Line er det vigtigt at kunne bevare roen og fokusere 100 % på spillet og ikke alt det udenom, når hun er på banen. Selvom hun godt kan være nervøs før en stor kamp, så formår hun at bruge den rolighed, hun også besidder uden for banen positivt undervejs i kampen. En rolighed, der ikke er fremmed.
»Jeg har nok altid været en meget stille og rolig person. Det ligger vist til familien. Min mor er i hvert fald også meget rolig, så måske jeg har det fra hende,« siger hun med et glimt i øjet.
Familiemennesket
Line Christophersen er opvokset i en familie, hvor badminton altid har fyldt en del. Mange i familien har blot spillet for hyggens skyld, men hendes far spillede på et forholdsvist højt niveau, mens også hendes ene storebror Mads er kendt i de danske badmintonkredse, eftersom han spiller på ligaholdet i Gentofte sammen med Line. Og netop Mads har en stor betydning i hendes hverdag.
»Jeg bruger rigtig meget tid med min bror. Vi bor sammen og træner sammen stort set hver dag. Det er virkelig dejligt at have ham tæt på, så vi kan bruge hinanden som sparring,« siger hun, og tilføjer:
»Vi ved, når den anden har en dårlig dag eller har haft en dårlig træning.«
Hænderne ligger roligt foldet på de korslagte ben. Hun virker enormt taknemmelig, da snakken falder på hendes familie. Hun er et stort familiemenneske, og selvom det har været et helt naturligt skridt at flytte hjemmefra for blandt andet at komme tættere på bedre træningsmuligheder, så har det alligevel været noget, Line har skulle vænne sig til.
»Jeg har altid snakket meget og rigtigt godt med mine forældre, fordi det var dem, der kørte mig rundt til stævner. Nu ser jeg dem væsentlig mindre, efter jeg er flyttet, og det er da selvfølgelig lidt mærkeligt ikke at være hjemme så tit, når jeg har været vant til at have meget af min familie omkring mig,« siger hun.
Hverdagen foregår nu i Gentofte, hvor hun træner på Akademiet, og spiller på klubbens ligahold. En klub, hun stortrives i, og hvor hun ser gode muligheder for at udvikle sig som badmintonspiller.
»Jeg er glad for at være på Akademiet i Gentofte, og jeg tænker, det er et sted, hvor jeg kan blive ved med at udvikle mig. Klubben (Gentofte Badmintonklub, red.) er også enormt gode til at støtte op omkring mig, så jeg synes, det er en god klub for mig,« siger hun.
Et tiltrængt frirum
I august 2018 startede Line på konditoruddannelsen, men hurtigt fandt hun ud af, at det ikke kunne forenes med et liv som eliteudøver. Hendes morfar er tidligere bager, og de to tilbragte mange timer med at stå og bage sammen, og derfor var det helt naturligt for hende, at det var den vej, hun skulle gå. Hun griner. Det lyser ud af hende, at det er noget, der gør hende enormt glad.
»Jeg elsker at bage. Det er måske lidt sjovt, nu hvor jeg dyrker så meget sport,« siger hun storsmilende, og fortsætter:
»Men nu hvor jeg så godt kan lide det, så er det tit mig, der står for at bage kage, når der spilles holdkampe.«
Selvom det unægtelig var svært at forene konditoruddannelsen med en elitebadminton-karriere, og Line så sig nødsaget til at droppe ud, kan hun stadig godt lide at eksperimentere og lære nye bageteknikker derhjemme. Hun kigger roligt rundt i den forhal, hvor vi mødes. Armene er krydsede. Dét at bage er hendes kreative frirum, hvor tankerne flyttes hen på alt muligt andet end badminton.
»Det er rart at få tankerne og hovedet lidt væk fra badminton, og i stedet fokusere på noget andet, som jeg rigtig godt kan lide,« forklarer hun, og tilføjer:
»Der er mange måder, man kan tænke kreativt på, og det at bage er for mig en god måde at slappe af på og samtidig en helt anden måde at være kreativ på, end når jeg spiller badminton.«
Det ydmyge badmintontalent
Alt tyder på, at Line Christophersen har en stor fremtid foran sig. Som den første danske damesingle stod hun i en finale til ungdoms-VM, mens hun tilmed tidligere på året blev udtaget til det danske Uber Cup hold.
Hun har altid været en ambitiøs pige, der har haft mange jern i ilden. Men lige så energisk og ambitiøs hun kan være, lige så rolig og ydmyg er hun. For hende handler det i høj grad om at suge erfaring til sig og lære af de andre spillere, når hun er inde omkring landsholdet. Derfor var beskeden om, at hun skulle spille den afgørende kamp i Uber Cup-gruppefinalen også uventet.
»Jeg havde slet ikke regnet med, at jeg ville blive udtaget til den, så det var helt et chok, da jeg blev ringet op og fik det fortalt. Det var en vild oplevelse,« siger hun med et skævt smil, og fortsætter:
»Det var samtidig en god erfaring at få. Jeg har aldrig spillet i vind, så at lære det spil og hvordan man skal håndtere det, det var ret godt at få det med.«
Erfaring er også, hvad Line tager med sig fra U-VM. I finalen var modstanderen intet mindre end seniorranglistens nummer 28 (nu nr. 25), der har spillet flere Super Series-turneringer. Hun smiler. Det store finalenederlag har ikke slået hende ud – tværtimod.
»Jeg synes, at jeg beviste, at når spillet er der, så kan jeg godt være med. Det handler om at få sat tingene sammen og få bygget op. Man kan ikke bare slå bolden ned på første slag, som jeg måske kunne tidligere i ungdommen,« forklarer hun.
Målene for fremtiden er sat. 2019 skal bruges på at spille en masse kampe, så hun kan tilegne sig flere point på seniorranglisten, møde flere stærkere modstandere og forhåbentlig få et gennembrud på seniorniveau. Hun kigger væk et øjeblik, inden hun igen vender blikket mod mig. Blikket er roligt og fattet.
»Det kunne være fedt at vinde en challenge, så jeg kan komme lidt deropad,« siger hun, og tilføjer:
Jeg kan godt lide at sætte mig nogle mål og forsøge at opnå dem. Jeg synes, det er sjovt at se, hvor langt jeg kan gå.«
Ambitionerne er ikke til at tage fejl af. Med god grund. For med de flotte resultater i 2018 og kåringen som Årets Komet 2018 er der gode fremtidsudsigter for det bageglade badmintontalent. Og hvem ved – måske det kreative frirum uden for banen netop er med til at give en ekstra ro og målrettethed på banen.
