Der er stor forskel på herrefodbold og kvindefodbold. Og der florerer rigtig mange fordomme om kvindefodbold. Til tider nedladende:-(
Men betyder forskellen noget i forhold til at få en god oplevelse? Mød Landstræner Nils Nielsen, Sofie Junge, Janni Arnth, Nina Frausing, Theresa Nielsen og “en af Danmarks klogeste eksperter” Morten Bruun, der udtaler, at han aldrig kunne finde på, at se en 3F-Liga kamp!
Selvom videoen er fra 2014 er den stadigvæk aktuel. Kvindefodbolden lider under den manglende eksponering, og den profilering af de enkelte spillere, der kan være med til at skabe en fan-kultur omkring spillerne.
Det starter ikke med landsholdet. Det starter ude i klubberne, og skal sprede sig derfra. Og så skal DBU tage ansvar og styrke forholdene for klubberne både i det daglige arbejde og i opgaven med at fremme eksponeringen af kvindefodbolden. Gerne gennem TV-aftaler, der er altafgørende for at opnå en høj kendskabsgrad.