Vi skal i gang med anden runde af kampe, nu hvor alle har mødt hinanden én gang.
Holdene kender således hinandens styrker og svagheder, og det bliver spændende at se, hvem der kommer bedst ud af kampene og spiller sig med i slutspillet i foråret.
Hvis du har lyst til at høre eksperterne Arnela Mumnovic og Kristian Mørch Rasmussen tale om deres syn på en mere liga end længe, så lyt med i seneste MedianoQ podcast, som du kan finde på vores oversigt over podcasts om kvindesport.
8. runde i Kvindeligaen ser sådan ud:
Lørdag den 21. september
Kl. 13:00 FC Nordsjælland mod BSF – SUPER MATCH
Kl. 13:00 Odense Q mod Fortuna Hjørring
Kl. 13:00 Brøndby mod KoldingQ
Kl. 15:00 FC Thy – Thisted Q mod VSK Aarhus
Husk at du kan se/gense kampe fra Kvindeligaen på kvindesport.dk/live
Når kampene er spillet, kan du også se highlights samme sted.
FC Nordsjælland mod BSF lørdag kl. 13.00 – SUPER MATCH
FC Nordsjælland fører Kvindeligaen og mod ligaens bundhold fra BSF må de påtage sig en kæmpe favoritrolle, som vi også tror på, at de kan leve op til.
Det ser svært, ja nærmest umuligt, ud for det unge hold fra Ballerup, der kæmper med alt, hvad de har, men må sande, at det indtil videre ikke har været nok til at sikre holdet en sejr i ligaen.
Det bliver svært i Farum, så BSF skal nok sætte som mål, at komme fra kampen med skindet på næsten og en god oplevelse, der kan inspirere til point i de kommende ligaopgør.
Omvendte opgør endte med en 0-1 sejr til FC Nordsjælland.
Kvindesport.dk tipper 1
Se kampen live her – men kun, hvis du ikke kan komme på stadion.
Odense Q mod Fortuna Hjørring lørdag kl. 13.00
Odense Q vandt i forrige runde meget overraskende 3-2 i Hjørring og fulgte op med 1-1 mod VSK Aarhus i seneste runde.
Nu kommer der et revanche-sultent Fortuna hold til Odense, og hjemmeholdet skal være klar i alle 90 minutter, hvis de skal have point her.
Fortuna Hjørring rejste sig flot efter nederlaget til Odense Q med en sejr i Champions League og en sikker 4-1 sejr over BSF i weekenden.
Vi tror på, at Fortuna Hjørring er 100% klar, og tager fra Fyn med alle 3 point.
Kvindesport.dk tipper 2
Se kampen live her – men kun, hvis du ikke kan komme på stadion.
Brøndby mod KoldingQ lørdag kl. 13.00
I omvendte opgør for 14 dage siden vandt Brøndby sikkert 3-0 i Kolding. Siden da har kvinderne fra Vestegnen slidt og slæbt sig til en 0-1 sejr i Champions League mod Piteå, og spillet, noget uventet, 1-1 hjemme mod FC Thy – Thisted Q i sidste weekend.
KoldingQ har ikke vundet i fem ligakampe og tabt de seneste tre. Det er op af bakke for koldingenserne, der dog kan glæde sig over, at de tirsdag aften vandt over Næsby fra 1. division i Kvindepokalen. Her havde KoldingQ marginalerne på sin side, da de udlignede kort før tid, og senere vandt 2-1 efter forlænget spilletid.
Selvom Brøndby måske har nogle af tankerne på returkampen i Champions League i næste uge, så tror vi på, at hjemmeholdet vinder sikkert i dette opgør
Kvindesport.dk tipper 1
Se kampen live her – men kun, hvis du ikke kan komme på stadion.
FC Thy – Thisted Q mod VSK Aarhus lørdag kl. 15.00
FC Thy – Thisted er efterårets helt store overraskelse for mig. Holdet tabte til KoldingQ i første kamp, spillede 3-3 mod BSF i kamp to, men har siden da fået uafgjort ude mod Fortuna Hjørring og Brøndby og hjemme mod FC Nordsjælland.
Det er stabilt, og har givet en flot 4. plads i ligaen med 10 point.
Gæsterne fra Aarhus har været mere ustabile, men står med muligheden for at overtage 4. pladsen fra hjemmeholdet, hvis de kan vinde kampen. Aarhusianerne har seneste vundet 4-0 over BSF og fik 1-1 i Odense i weekenden.
I modsatte opgør, der blev spillet i 5. runde, vandt FC Thy – Thisted Q fortjent 2-0 i Aarhus, men med hjemmeholdets tendens til at spille uafgjort (4 ud af 7 kampe), så tror vi på et X i Thisted lørdag eftermiddag.
Kvindesport.dk tipper X
Se kampen live her – men kun, hvis du ikke kan komme på stadion.
Vi følger kvindefodbolden
Vi følger dansk og international kvindefodbold her på kvindesport.dk og på vores Instagram profil og Facebookside for kvindefodbold og Twitter profil