VM i kvindehåndbold afvikles i Spanien fra 1. – 19. december, og nu har landstræner Jesper Jensen afsløret, hvilke spillere, der skal repræsentere Danmark. I første omgang 16 spillere og kort før afrejse udtages yderligere to spillere.
”Jeg synes, at det er en stærk trup, vi har udtaget til VM. Lars Jørgensen og jeg har været meget bevidste om, hvilken retning vi ville gå i forhold til truppen, blandt andet ved at tage fire fløjspillere med – på bekostning af tre stregspillere. Det har vi valgt, fordi vi gennem det sidste halvandet års tid er blevet rigtig gode til at spille mere ud over fløjene, og det vil vi gerne udnytte ved at tilføre ekstra kvalitet på den position. Vi har også måtte erkende, at der er en del gode spillere, som vi ikke kan tage med i denne omgang. Det synes jeg er et tegn på den kvalitet, der lige nu er i truppen,” fortæller landstræner Jesper Jensen om sit valgt af de 16 spillere til haandbold.dk.
Danmarks trup til VM i Spanien
Målvogtere
Sandra Toft
Althea Reinhardt
Stregspillere
Kathrine Heindahl
Rikke Iversen
Fløjspillere
Trine Østergaard
Simone Böhme
Lærke Nolsøe
Emma Friis
Bagspillere
Mette Tranborg
Louise Burgaard
Mia Rej
Anne Mette Hansen
Line Haugsted
Kristina Jørgensen
Mie Højlund
Simone Petersen
Derudover er Anna O. Kristensen og Ida-Marie Dahl indkaldt til kvindelandsholdets samling forud for VM.
Det danske landshold spiller, inden afrejsen til Spanien, to testkampe mod Ukraine på hjemmebane.