– Overskriften er, at det bliver svært. Men overskriften er også, at det bliver vildt fedt at møde Slovenien på deres hjemmebane i åbningskampen, hvor tusindvis af fans glæder sig. Det bliver en kæmpe oplevelse for os, siger landstræner Jesper Jensen til DHF’s hjemmeside efter at det torsdag blev afsløret, at Danmark møder Sverige, Slovenien og Serbien EM i kvindehåndbold i november.
Danmark skal op mod de slovenske værter i et brag af en åbningskamp i puljen. Derefter venter Serbien og til sidst vores svenske naboer i den sidste og måske afgørende puljekamp.
Danmark spiller alle gruppespilskamp i slovenske Celje, mens en eventuel hovedrunde afvikles i Ljubljana, hvor også finaleweekenden spilles.
De tre bedste hold fra hver af de fire indledende puljer går videre til hovedrunden, hvor Danmarks gruppe krydser med gruppe A, bestående af Norge, Ungarn, Kroatien og Schweiz.
– Vores forhåbninger til EM er lige så store som før lodtrækningen, men bjerget er måske blevet lidt stejlere at bestige. Det er præmissen nu, og så handler det bare om at præstere, og det er jo også det, vi gerne vil på landsholdsniveau – at spille mod de bedste for selv at blive de bedste. Så selvom bjerget er højt at bestige, er det bare om at kravle, slutter landstræneren.
Europamesterskaberne spilles fra fredag den 4. november til søndag den 20. november i Slovenien, Nordmakedonien og Montenegro.