Pressemeddelelse fra FC Thy-ThistedQ, 19. juli 2019
I denne uge starter kvindeligatruppen op igen og det er med en spændende ny spiller i truppen – Sarah Dyrehauge – der kommer til fra sidste sæsons pokal- og sølvvinderne Fortuna Hjørring.
Sarah har et hav af U-landskampe og 9 A-landskampe på CV’et og var en den del af det danske landshold, der i 2017 vandt EM sølv.
Cheftræner Torben Overgaard: ”At hente en spiller med Sarahs kvalitet til vores hold vidner om hvilen forrygende udvikling vi er inde- og det er virkelig et signal om, at vi har ambitioner om at komme med i mesterskabsspillet for anden sæson i træk”
Sarah Dyrehauge har det seneste år været ude med en akillesseneskade som hun forventer snart at være 100% ovre. Hun har forsat store ambitioner om at vende tilbage til det danske landshold.
”Jeg har fået et fint indtryk af klubben og jeg glæder mig til at komme i gang. Det er min plan at vende tilbage på landsholdet igen” udtaler Sarah Dyrehauge.
Sarah har skrevet en to årig kontrakt med sidste sæsons 6’er i kvindeligaen, FC Thy-Thisted Q.
Følg med på transferlisten
Følg med på vores transferliste, hvor vi opdaterer de væsentligste klubskifter og forlængelser i dansk kvindefodbold og med danske stjerner, der flytter til udlandet. Vi skriver om de fleste transfers her på kvindesport – vores omtaler finder du her.