Portræt af Julie Leth, Cykelrytter. December 2015
Født: 1992
Fødeby: Århus
Hvor bor du nu: Århus.. Eller i min kuffert rundt omkring i hele verden!
Sporten
Hvilken sportgren dyrker du? Cykling. Landevej og lidt bane!
Har du talentet fra din mor eller far:) Min far kørte cykelløb i sine unge dage, så det må være derfra. Han har også altid hjulpet mig med taktik og udstyr.
Hvor gammel var du da du begyndte på din sportsgren? 14 år
Dyrkede du andre sportsgrene i ungdomsårene? Jeg begyndte til atletik, da jeg var 6, og da jeg blev lidt ældre specificerede jeg mig mere i mellem/langdistance løb. Jeg begyndte at cykle på grund af en akillessene skade men blev grebet af sporten og skiftede derfor løbeskoene ud med cyklen!
Din karriere indtil nu: Jeg startede i Odder cykelklub, hvor jeg kørte alle mine junior år. Mit første senior år (2011) kørte jeg stadig for Odder under løb i Danmark, men jeg kørte samtidig også for det hollandske hold Team Specialized DPD. I 2012 stillede jeg op for UCI holdet Team Ibis Cycles. Jeg startede 2013 sæsonen med at køre for det britisk baserede “Breast Cancer Care” team, men skrev i maj måned kontakt med det professionelle norske hold “Team Hitec Products”, og jeg har kørt for dem siden!
Har du repræsenteret Danmark / været på landsholdet? Jeg har repræsenteret Danmark ved både junior og senior verdensmesterskaber samt junior og U23 Europa mesterskaber. Jeg havde min senior VM debut som junior rytter, da jeg kørte VM på bane i Ballerup i marts 2010.
Største oplevelse(r) med sporten? Diverse rejser med mit team og landsholdet, samt da jeg vandt junior VM!
Dit bedste resultat?
Junior VM pointløb 2010
Elite DM linjeløb 2011
Elite DM enkeltstart 2014
Hvad er din største drøm? Det har altid været min drøm at komme med til OL!
Hvem er dine idoler? Mine idoler er generelt bare mine venner, familie og holdkammerater. Jeg får lov til at se på tæt hånd, hvor meget energi og arbejde de lægger i at nå deres mål inden for sport, skole eller andet, og det er inspirerende.
Kan du leve af din sport? Ikke særlig godt, men jeg er heldig at have en meget støttende familie!
Studerer eller arbejder du ved siden af din sport? Nej. Jeg har tidligere læst et år på universitetet under AU elitesport, men trods det faktum at jeg læste på halv tid, kunne jeg ikke få det til at fungere sammen med alle mine rejsedage.
Hvilke gode råd vil du give en ung pige, der drømmer om en karriere i sport? Husk at have det sjovt med det du laver!
Fritiden
Hvad er din favorit musik? Jeg hører for det meste bare, hvad end der er i radioen, men jeg er ret vild med John Mayer!
Hvad er dine livretter? Jeg er så heldig, at jeg ikke er kræsen, hvilket er fordelagtigt, når man rejser verden rundt. Måske min mors vikinggryde, den ligger i hvert fald højt på listen! God mad og et glas rødvin med vennerne fejler dog aldrig!
Når jeg slapper af så…. Er jeg sammen med venner eller familie… Ellers ligger jeg muligvis på sengen eller i sofaen. Restitution er ret vigtigt jo!
Tak til Julie
Kvindesport.dk siger tak til Julie Leth for hendes tid og lyst til at fortælle lidt om baggrund, drømme og interesser. Julie har svaret på vores spørgsmål under et ophold i Australien i december 2015.
Du kan følge Julie Leth på de sociale medier, og få et indblik i hendes liv på landevejen, og se om Julie når i mål med sine drømme. Klik på ikonerne herunder for at følge Julie på Instagram, Facebook og Twitter.
Du kan læse flere portrætter i serien Girlpower, hvor vi kommer tæt på kvindelige sportsudøveres hverdag med træning, rejser, afsavn, triumfer, venskaber og meget meget mere.
Du kan være med til at sprede kendskabet til vores danske sportskvinder ved at dele vores Girlpower portrætter og vise verden, hvor seje de danske kvinder er! Klik på dele-linket herunder, hvor du også kan skrive en kommentar til dette Girlpower portræt.
Når du klikker på “share” knappen under et indlæg, får vi mere fokus på kvindesport. Tak for din hjælp.
[instagram-feed id=”1756340″]