Team Danmark havde udset Line Kjærsfeldt som en af de danske OL-satsninger i 2020. I mixdouble vel at mærke. Men det var svært for den 23-årige århusianer at skulle kombinere to vidt forskellige kategorier – og præstere i begge, og derfor er fokus nu udelukkende rettet mod singlerækken. En beslutning, som for hende er den helt rigtige, hvis hun skal få det mentale overskud igen og finde tilbage til sit tidligere niveau.
Af Nanna Østergaard, nanna@kvindesport.dk
Allerede som barn tilbragte Line mange timer på træningsbanen. I de første år var det ikke kun simple badmintonøvelser som clear-drop-lop, der var på programmet – det var snarere et træningsprogram med ketcheren i den ene hånd, mens fodbolden blev jongleret i fødderne. Det ambitiøse træningsniveau med både fodbold- og badmintontræning passede hende godt, men hvis hun ville noget seriøst med sin sport, så hjalp det ikke at gå halvhjertet ind til begge dele.
»Jeg trænede badminton fem gange om ugen og fodbold fem gange om ugen. Til sidst sagde mine trænere, at jeg måtte vælge, for det duede ikke,« fortæller hun.
Foto: Tina Rosing
Valget faldt på badminton, og omkring 8. klasse tog udviklingen fart. Her begyndte Line på morgentræning i elitecentret i Aarhus, og skolen gav tilladelse til, at hun måtte udeblive fra timer for at deltage i træningen. Hun sidder med hænderne i skødet og kigger roligt rundt i caféen, hvor vi mødes. Hun smiler. Hun har altid været en stædig og ambitiøs pige, der gør ting færdig. Også i skolen. Alligevel kunne hun mærke på sig selv, at det hun drømte om, var at satse fuldt ud på badmintonkarrieren.
»Det bliver lidt ens liv, når man vælger at sige, at man ikke lige kommer til kristendomstimerne, og at det bare er sådan, det er, fordi det er badminton, der kommer i første række,« siger hun med et glimt i øjet.
Den mentale kamp
De sidste par år har Line Kjærsfeldt fået hjælp af en sportspsykolog til at håndtere det mentale pres. Og da jeg møder hende et par dage efter nederlaget til Line Christophersen i DM-kvartfinalen, falder snakken naturligt på den medieomtale, der kan følge med et nederlag – specielt når det er overraskende. Stemningen ændrer sig, og den ellers smilende pige bliver mere seriøs i sit blik.
»Det er en del af gamet, at hvis du ikke præsterer, så må du høre for det. Og det kan være svært, men det er vigtigt for mig at prøve at lukke lidt af for kritikken. Ellers kan jeg køre mig selv helt ned,« siger hun, og fortsætter:
»Jeg er kun et menneske, og jeg kan også tabe nogle kampe, som jeg måske ikke burde tabe. Men jeg tror bare, at man bliver nødt til at sige til sig selv, at det er videre.«
Line kigger med et stift blik ud i luften. Øjnene bliver klare. Det er tydeligt at mærke, at det kan være svært at ignorere, når der kommer negativ medieomtale af ens resultater – eller mangel på samme, og af hele situationen omkring de danske damesingler. Siden starten af sidste år er tingene ikke gået, som hun havde troet og håbet på. Det er svært. Og negativ omtale hjælper bestemt ikke på humøret. Alligevel forsøger hun at bevare optimismen.
»Jeg må også bare tro på, at hvis jeg gør, hvad jeg kan, så skal det nok vende. Det tager tid. Det kan man jo se på mig,« siger hun.
Hun er sikker på, at hendes stædighed og konkurrencegen har båret hende langt i livet. Men også hendes tidligere træner Thomas Engholm har været en af grundene til, at hun er nået dertil, hvor hun er i dag. Thomas har altid understreget, at hun havde et talent, og at hun kunne nå langt. Hun griner lidt. Næsten altid i hvert fald.
»Jeg kan huske, at han sagde til mig, at den første gang han så mig træne, der tænkte han ’hold da op, hun bliver godt nok aldrig til noget.’ Men igen, jeg er bare enormt stædig,« fortæller hun med et smil på læben.
Det tætte sammenhold
Sammen med de andre badmintonspillere rejser Line jævnligt rundt i hele verden for at spille turneringer. Selvom hun må give afkald på nogle ting herhjemme, så elsker hun at rejse, opleve andre kulturer og lave det, hun brænder for; at spille badminton. Ofte når spillerne kun at se hallen, hotellet og busturen frem og tilbage, men Indien har alligevel gjort særligt indtryk på hende.
»Der gik køer på vejene, der sad folk i vejkanten, og det var virkelig, virkelig fattigt. Det er frygteligt, at der er så mange, der ikke har et hjem. Det kan være hårdt at se,« siger hun, og tilføjer:
»Pludselig sætter man pris på at komme fra Danmark, hvor vi har et godt og velfungerende samfund.«
For Line er noget af det bedste ved at rejse rundt sammenholdet blandt de danske badmintonspillere. På den sidste Asien-tur rejste hun sammen med Mette Poulsen og Mia Blichfeldt. Hun smiler. Hun ser dem ikke som direkte konkurrenter – snarere som sine veninder.
Foto: Tina Rosing
Stemningen bliver dog mere seriøs, da jeg spørger ind til situationen omkring Mette Poulsen, som ikke længere er en del af landsholdstræningen. Hun tror, at situationen klart er sværest for Mette, fordi hun er dén, der står udenfor. Men Line vil samtidig heller ikke gå rundt at frygte for, at hun selv ryger af landsholdstræningen, hvis ikke hun leverer resultater.
»Jeg vil ikke gå at tænke på det, og jeg frygter det ikke. Men det kan ske. Man kan også sige, at hvis det sker, så er det fordi, at jeg ikke er god nok. Så er det jo sådan, tingene er, og det vil jeg kun kunne bebrejde mig selv for,« fortæller en ærlig Line Kjærsfeldt.
En del af en OL-satsning
På trods af at tingene ikke helt er gået, som hun havde håbet på det sidste år, så drømmer hun stadig om at finde tilbage til det niveau, hun havde i 2014-2015. Samarbejdet med Anders Skaarup Rasmussen i mixdouble er derfor blevet afbrudt, og nu satser hun igen 100 % på damesingle.
»Det er selvfølgelig et kæmpe skulderklap fra forbundets side, at de så mig som en satsning i mixdouble hen imod OL i 2020, men derinde (på landsholdstræningen, red.) er man enten på doubletræning eller singletræning. Og mix lå i doubletræningen. Det var et stort puslespil at få til at gå op, når jeg skulle være med begge steder,« forklarer hun, og fortsætter:
»Jeg følte ikke, at jeg fik 100 % ud af nogle af delene. Og det bliver man nødt til, hvis man vil noget med sin sport.«
Line er glad for, at Team Danmark har valgt at lytte til hende, og at de stadig tror på hende i singlerækken, nu hvor de har ladet hende fortsætte på landsholdstræningen. Selvom det er et stort skulderklap at være en del af en OL-satsning, så er det vigtigste for hende, at kroppen kan holde til det, og at hun er glad i det, hun laver. Og nu håber hun netop på, at hun ved kun at fokusere på én kategori kan få det mentale overskud tilbage og bevise, at hun hører til blandt de bedste ved at slå nogle af top 15-spillerne.
»Mit mål er at komme tilbage på et højt niveau, som jeg har været engang, og så håber jeg, at resultaterne kommer derefter,« siger hun.
