Hej Derude.
Jeg vil gerne fortælle en historie om det fantastiske ved, at en individuel sport som atletik kan blive til en holdsport, og hvilke uforglemmelige oplevelser det kan medfører!
Det hele startede med…
Det hele startede sidste år, som jeg også har beskrevet nærmere i et tidligere indlæg, da vi kvalificerede et dansk stafethold til EM i Berlin. Ved den lejlighed overgik præstationen alle vores forventninger. Vi slog en kæmpe dansk rekord (44.09s) og blev nr. 11 i Europa.
Senere får vi besked om, at vores tid har kvalificeret os til VM i stafet (World Relays) i Yokohama, Japan i starten af maj 2019!
Starten af maj er tidligt for os atleter at skulle toppræstere, da vores sæson først starter rigtigt i midt/slut juni. Vi blev enige om, at selvfølgelig skulle vi afsted og repræsentere Danmark i Japan. Vi committede os til opgaven og den 29. april tog vi afsted på 10 dages pre-camp i Tyrkiet.
Gloria sports arena
Når man som fem individualister skal arbejde sammen som et hold, kræver det lidt forberedelse. Formålet med stafet er først og fremmest at få depechen (pinden) hurtigst muligt rundt på banen.
Det kræver, at de 4 løbere løber hurtigt, men også i den grad, at man kan samarbejde, aflevere/modtage depechen hurtigt, har is i maven og ikke løber, før man skal.
I de små 10 dage vi var på pre-camp i Tyrkiet, brugte vi meget tid på at lære hinanden at kende, træne skifter og lave forskellige tests. Det var heldigvis rart at mærke, at de mange timer, vi havde brugt sammen i sommeren 2018, ikke var forgæves. Vi faldt hurtigt tilbage i hinandens rytmer og leverede nogle rigtig gode træninger sammen.
Efter en vellykket precamp rejste vi direkte til Japan, hvor vi skulle konkurrere to dage efter ankomst.
Når alting klapper…
Endnu engang overpræsterer vi. Simpelthen. I indledende heat løber vi mod store atletiknationer så som England, Frankrig, Canada osv.
Vi slår dansk rekord (43.90s).
VINDER vores heat!
Kommer i finalen!
Den første internationale finale i dansk stafethistorie OG vi kvalificerer os direkte til VM i atletik i Doha til oktober (top 10 til World Relays fik direkte wildcard til VM). Dette er sensationelt. Så stort ikke kun for Danmark, at vi får bifald fra de andre lande senere på aftenen, da vi træder ind i spisesalen.
Dette er stort, og viser, hvor vigtigt det er at lave sit forarbejde ordentligt. Vi havde alle 5 en langsommere personlig rekord på 100 meter end den langsomste på alle de andre hold tilsammen. Det er stadig surrealistisk.
Og ja, vi var lidt heldige… Vi står altid inden og joker lidt med, at hvis bare 3 hold taber depechen, og at vi slår et par hold, så skal det nok gå alt sammen. Denne gang skete det. Men det jeg er mest stolt over ved denne præstation er, at vi tør gribe chancen, når vi får den. Det er jo trods alt stadig dem, der kommer først over stregen, der løber med sejren, uanset hvad holdets individuelle personlige rekorder så er.
At vi så ikke præsterer i finalen kan skyldes mange ting. Måske var det fordi, at den tekniske udførsel af skifterne ikke var på sammen niveau som dagen før. Eller måske var det den kendsgerning, at det var vores første store finale, eller måske var det blot vejret, som spillede os alle et puds.
For et faktum var det i hvert fald, at finalen samlet set ikke stod resultatmæssigt mål med indledende heat; hverken for os eller de andre.
Men alt i alt er vi alle en kæmpe stor oplevelse rigere og samtidig sultne efter mere!
Man må sige vores sæson er skudt i gang med manér. Min individuelle sæson starter på lørdag – og jeg glæder mig til at se, hvad det kan blive til! ☺
Det var den lille historie om vores sensationelle tur til Japan!
Tak fordi i læste med!
På Instagram kan I følge stafetholdet på: @The_danish_relayteam #FasterAsOne og mig på @Mathildeukramer
Mange hilsner
Mathilde U Kramer