Fotograf: Kim Gudmand
Hej derude!
Jeg hedder Mathilde, er 25 år og dyrker atletik på eliteplan. Min favorit distance er 100m. og jeg drømmer om OL i Tokyo 2020!
Dette er mit første blogindlæg på kvindesport, og jeg håber, I vil tage godt imod det 🙂
Lidt om mig
Jeg er en Sønderjyde i København.
Jeg startede med at dyrke atletik i Aabenraa IG som 17/18 årig i år 2010-11. Jeg havde en flyvende start på min karriere, og vandt en bronzemedalje til mit allerførste DM i vinteren 2011.
I 2013 blev jeg for første gang udtaget til det danske seniorlandshold på 100m.
I 2015 flyttede jeg til København for at læse, og i 2016 skiftede jeg klub til Frederiksberg IF.
Min PR på 100m er 11.59s og er den hurtigste tid af en dansk kvinde i 35 år.
Jeg har været til VM-inde på 60m og EM i Berlin på 4x100m i 2018.
I min fritid elsker jeg at bruge tid sammen med min familie, venner og kæreste. Jeg sætter stor pris på weekender i Sønderjylland, med skov, strand, familie – ren idyl! 😛
Ved siden af atletikken læser jeg idræt og drømmer om at komme ud og arbejde med sundhedsprojekter eller talentudvikling.
For at få det hele til at hænge sammen læser jeg deltid i de stævneperioderne, hvor jeg ofte er afsted. Det fungerer perfekt for mig, da jeg på den måde føler, der er plads til at fordybe sig begge steder og den dårlige samvittighed over altid at være bagud minimeres.
Træning, studie og job kræver dog selvdisciplin og en struktureret hverdag, hvis det hele skal nås. Når jeg konstant er træt efter træning, kan det virkelig være en stor hjælp at læse deltids og kun have mellem 4-6 timers undervisning om ugen, i stedet for 12.
Lige nu har vi off-season og er derfor ikke konstant afsted til konkurrencer, derfor læser jeg fuld tid på studiet. Jeg er på 4. år af min bachelor og i fuld gang med mit bachelorprojekt og har et spændende fag , “Projektstyring og ledelse”, ved siden af.
En fantastisk atletik-sæson
Det danske stafetlandshold til EM i Berlin. Fra venstre: Mette Graversgaard, Ida Karstoft, Louise Østergaard og jeg, samt vores 5. mand: Astrid Glenner-Frandsen
Min sommer har jeg primært brugt sammen med pigerne på her billedet!
I maj måned startede Dansk Atletik Forbund et 4x100m stafetprojekt, hvor målet var at få et stafethold med til EM i Berlin.
Sæsonen blev derfor travl. Vi startede fra nul og skulle bruge gennemsnittet af to hurtige tider til at kvalificere os, da det kun var top 16 på Europa Ranglisten, der kom med!
Vi kommer alle 5 piger fra forskellige klubber rundt i landet, og som du nok kan regne ud, så er det krævede det ekstra koordinering og fleksibilitet at få fællestræninger stablet på benene.
For at gøre en lang historie kort, var vi afsted af flere omgange, før kvalifikationen var i hus. Her med højdepunktet til Diamond League i Lausanne, hvor vi slog dansk rekord (44.95s).
Sæsonen kulminerede på det Olympiske stadion i Berlin, hvor vi forbedrede vores egne danske rekord endnu engang (44.09s) og blev nr. 11 til EM. Som bonus slog vi svenskerne, hæhæ 🙂
Sæsonens stafetfokus har ikke givet særlig meget mulighed til, at jeg kunne fokusere på min individuelle sæson, og det lykkedes mig desværre heller ikke at kvalificere mig til EM individuelt på 100m.
Det største individuelle stævne for mig i år har været de danske mesterskaber, som blev afholdt i Odense to uger efter EM.
Podieskamlen fra 100 meter til DM. Fotograf: Lone Dybdal
Jeg havde et fantastisk DM og fik hele 3 (!!) guldmedaljer med hjem:
Guld på 100m i mesterskabsrekord
Guld på 200m, kæmpe PR og 3er på alletiders rangliste
Guld på 4x100m og klubrekord!
Enden er dog ikke altid god….
En travl udendørssæson har betydet meget tid i pigskoene! Jeg har løbende hen over sommeren fået mere og mere ondt i foden, en sådan sviende smerte i min storetåsknogle.
Til sæsonens sidste stævne havde jeg så ondt, at jeg ikke kunne have mine pigsko på. Efterfølgende har foden fået tre ugers ro og er helt sikkert i bedring, men så snart jeg laver en eksplosiv bevægelse, bliver jeg straffet med det samme.
Jeg blev bekymret, fik en tid til scanning på Bispebjerg Hospital. I går var jeg afsted og diagnosen blev turf-toe. Det betyder, at jeg åbenbart har en udbygning ovenpå sesamknoglen, der irritere senen, især i fodisættet. Jeg fik en blokade og ordre på ikke at lave eksplosive bevægelser i 1-2 måneder.
Det er jo ikke den sjoveste melding efter en fantastisk sæson, og alt hvad man har lyst til er bare at give den max gas frem mod den næste, med bl.a. Indendørs EM, som det helt store mål.
Det værste er, at lægen ikke kunne sige, om det bliver bedre – måske bliver det endda kun værre.
HELDIGVIS er der rigtig meget, jeg KAN lave. Jeg kan løbe (dog ikke sprinte), lave lette afsæt, styrketræning m.m. Så det er det, jeg fokuserer på lige nu!
Jeg har et fantastisk team omkring mig, der allerede er i gang med at lægge planer.
Coach er allerede i gang med at tænke i alternative øvelser. Det bliver højest sandsynligt noget, der indebærer aqua-jogging og TRX.
Min osteopat, Alexander Bakke fra Elitefys, har planer der bl.a. indebærer laser.
Jeg tror på, at hvis man forholder sig positivt og fokuserer på, hvad man kan, så kommer man stærkere ud på den anden side. Jeg har i hvert fald ikke planer om at lade denne fod stoppe mig, men vil gøre, hvad jeg kan for at komme tilbage på banen og give den max gas – uden smerter – hurtigst muligt! 🙂
På gensyn
Det var alt fra mig denne gang.
Håber I synes godt om mit første oplæg på bloggen!
Alle spørgsmål og kommentarer er mere end velkomne via kommentarer her på bloggen eller på de sociale medier, hvor I ser opslaget 🙂
Lad mig også gerne vide, hvad I vil høre om i fremtidige oplæg
Stay positive!
Mathilde
