Der bliver desværre ingen Dana Cup i Hjørring i 2020, da corona-virussens hærgen betyder, at alle større arrangementer i Danmark aflyses.
Jette Andersen, der er direktør ved Dana Cup Hjørring siger i forbindelse med aflysningen:
-Vi er naturligvis meget kede af, at det er kommet hertil, men på den anden side har vi også forståelse for den indsats regeringen, folketinget og det offentlige system yder i kampen mod coronaen.
-Vi ved, at I er mange, som har glædet jer til og forberedt jer på at komme til Hjørring i juli. Her skulle I kæmpe på fodboldbanen, stille op mod jævnaldrende fra hele verden og nyde samværet mede jeres holdkammerater. Ikke mindst derfor er det en stor skuffelse for os, at vi nu må melde ud at en samtale med det danske kulturministerium har fastslået, at Dana Cup er omfattet af det påbud, der er udstedt mod arrangementer med over 1000 deltagere, og som i første omgang varer indtil udgangen af august, siger Jette Andersen.
Når de praktiske opgaver i forbindelse med aflysningen er løst går teamet omkring Dana Cup i fuld gang med at forberede Dana Cup 2021, der afvikles den 26. til 31. juli.
Klik her og læs alt om Dana Cup.