På mandag trækkes der lod til 1/8-delsfinalerne i Champions League, hvor både Brøndby og Fortuna Hjørring er med i bowlen, og det fine selskab, efter sejre i 1/16-delsfinalerne i denne uge.
Brøndby ligger på baggrund af de seneste fem års resultater stadigvæk så højt på ranglisten, at holdet seedes i næste runde.
Desværre falder Fortuna Hjørring lige netop udenfor top-8, og står derfor til til at trække en virkelig klassemodstander i næste runde.
Brøndby kan dog også løbe ind i stærke hold som Arsenal og Atletico Madrid, der ikke er seedet, fordi de ikke har samlet tilstrækkelig med point de seneste 5 sæsoner til at opnå seedning. Brøndby og Fortuna Hjørring kan ikke trække hinanden.
Seedede hold
Lyon (Frankrig) 129.865
Wolfsburg (Tyskland) 112.575
Paris Saint-Germain (Frankrig) 99.865
Barcelona (Spanien) 91.160
Bayern München (Tyskland) 67.575
Slavia Praha (Tjekkiet) 59.870
Manchester City (England) 59.655
Brøndby (Danmark) 50.045
Ikke seedede hold
Fortuna Hjørring (Danmark) 47.045
BIIK-Kazygurt (Kazakstan) 34.580
Glasgow City (Skotland) 34.085
Atlético Madrid (Spanien) 33.160
FC Twente (Holland) 26.900
Arsenal (England) 17.655
FC Minsk (Hviderusland) 16.625
Breidablik (Island) 10.930
Kampene i 1/8-delsfinalerne afvikles 16. / 17. og 30. / 31. oktober.
Masser af god kvindefodbold til dig
Nu vi er ved international fodbold, så husk at du kan se highlights fra fodboldkampe på kvindesport.dk/highlights og se en masse god fodbold i dit TV i denne weekend. Se programmet her.
Vi følger Champions League
Du kan læse alle vores artikler om Champions League via dette link, der bringer dig til en oversigtside, hvor alle vores artikler er samlet. Læs blandt andet om de flotte sejre til Brøndby og Fortuna Hjørring i 1/16-delsfinalerne.