Der er masser af fed kvindefodbold på skærmen de næste dage! Du kan blandt andet opleve Nadia Nadim, Line Johansen, og et engelsk danskeropgør med Katrine Veje og Matilde Lundorf.
Her kan du få overblik over kampe, der vises på TV eller via stream i Kvindeligaen, den engelske Women’s Super League, den tyske Frauen-Bundesliga, den franske Division 1 Féminine, den spanske Primera Iberdrola og Damallsvenskan.
Husk du finder masser highlights fra kvindefodbold her på kvindesport.dk/highlights
Fredag
Frauen-Bundesliga – Tyskland
Bayer Leverkusen chokstartede turneringen med en udesejr over Bayern, men kom ned på jorden igen da de senest tabte hjemme til Frankfurt. Leverkusen har 6 point på kontoen efter fire spillerunder.
Sand fik efter en fornuftig start på sæsonen en øretæve på 0-5 mod Bayern München i sidste runde, og skal forsøge at komme på rette kurs igen. Sand har 4 point på kontoen.
Kl. 19:10. Se Bayer Leverkusen – Sand på Viaplay.
Lørdag
Gjensidige Kvindeligaen
Kl. 13:00 Se KoldingQ mod BSF – 9. rundes Super Match på kvindesport.dk
Kl. 15:00 Se VSK Aarhus mod FC Nordsjælland på kvindesport.dk
Læs optakt til Kvindeliga-kampene her
Frauen-Bundesliga – Tyskland
Karoline Smidt Nielsen sidder desværre stadig ude, men så kan du se holdkammeraterne fra Turbine Potsdam forsøge at rejse sig efter sidste rundes nederlag til Pernille Harder og Wolfsburg. Essen og Turbine Potsdam ligger begge midt i ligaen med 6 point, og det ligner endnu et tæt opgør, som det ofte er, når de krydser klinger. Tre af de seneste indbyrdes opgør er endt uafgjort.
Kl. 12:55 Se Essen – Turbine Potsdam på Viaplay.
Søndag
Gjensidige Kvindeligaen
Kl. 12:00 Se FC Thy – Thisted Q mod Fortuna Hjørring på kvindesport.dk
Kl. 14:00 Se Brøndby mod Odense Q på kvindesport.dk
Læs optakt til Kvindeliga-kampene her
Primera Iberdrola – Spanien
Kl. 13:00 Se Atlético de Madrid mod Logroño – Se kampen gratis på GOL TV
Line Johansen varmer op til opgøret på sin blog her på kvindesport.dk
Damallsvenskan – Sverige
Kl. 14:00 Se Kristianstads DFF – Piteå IF på SV1
Frauen-Bundesliga – Tyskland
Simone Boye fik nogle få minutter i benene, da Bayern München onsdag aften spillede sig videre i Champions League efter en samlet “sejr” over Göteborg K. Tyskerne gik videre efter reglen om fleste udebanemål efter en 1-2 sejr ude og et 0-1 nederlag hjemme onsdag. Ikke prangende af den tyske storklub, der søger oprejsning mod Duisburg, som Bayern har slået i de seneste 7 opgør.
Kl. 13:55 Se Bayern München – Duisburg på Viaplay.
Women’s Super League – England
Se det potentielle danskeropgør i engelsk fodbold, når Brighton med Matilde Lundorf møder de regerende mestre fra Arsenal, der forhåbentlig har Katrine Veje med i truppen. Katrine har siddet ude med en skade, men er udtaget til Kvindelandsholdets kommende kampe, så vi håber, at se landsholdets vice-anfører i aktion på søndag.
Kl. 13:25 Se Arsenal – Brighton på Viaplay.
Londonderbyet mellem Tottenham og West Ham skal spilles på London Stadium med plads til 66.000 tilskuere, så der er lagt op til en fodboldfest i hovedstaden, når de to hold mødes for første gang nogensinde i et ligaopgør i den bedste engelske række.
Kl. 15:25 Se West Ham – Tottenham på TV3 MAX og Viaplay.
Division 1 Féminine – Frankrig
Nadia Nadim er klar til at score flere mål for PSG, når de søndag tager i mod Bordeaux i et vaskeægte topopgør. Fik du ikke set, da Nadia scorede i det prestigefyldte Super Cup opgør mod Lyon i sidste weekend, kan du opleve målet herunder.
Kl. 14:40 Se Paris Saint-Germain – Bordeaux på Viaplay.
Husk at du kan se en oversigt over mere kvindesport på TV på vores TV oversigt