Med en storsejr på 5-1 på udebane over Liverpool spillede Arsenal sig søndag tættere på det engelske mesterskab.
Katrine Veje spillede alle 90 minutter, mens Janni Arnth sad på bænken hele kampen.
Katrine Veje om kampen
Vi havde fat i Katrine Veje umiddelbart efter kampen. Katrine fortalte os, at banen var virkelig skidt. Der var næsten intet græs og mere jord og sand.
– Heldigvis sidder vi på store dele af spillet, og får scoret på vores chancer.
– Nu skal vi bare sørge for at vinde de sidste par kampe, så vi kan blive engelske mestre og sikre os Champions League pladsen næste sæson, skriver Katrine Veje fra England.
Arsenal kan selv afgøre tingene
Katrine Veje og Janni Arnth og Arsenal mangler kun fire kampe, og med et forspring på 4 point i tabellen, kan de selv afgøre tingene inden opgøret mod de største rivaler fra Manchester City, der venter i sidste spillerunde.
Arsenal mangler Birmingham ude, Everton hjemme og Brighton ude. Næste kamp er søndag den 31. marts.