De danske fodboldkvinder møder Østrig på udebane søndag den 12. juni i en testkamp, der vises på DR1 kl. 13.30.
Til landsholdets tredje sidste testkamp inden EM i England har Lars Søndergaard udtaget 22 spillere, hvor spillere i Norge, Sverige og USA ikke er i spil, da de stadigvæk spiller klubkampe.
Der er mulig debut til keeperne Laura Frederikke Worsøe Nielsen (OdenseQ) og Alberte Andersen (HB Køge) samt midtbanespillerne Signe Carstens (Fortuna Hjørring) og Emma Færge (HB Køge).
Tilbage i truppen er også Pernille Harder, Rikke Sevecke og Signe Bruun, der alle tre har døjet med skader.
Efter kampen i Østrig venter der hjemmekampe mod Brasilien den 24. juni i Parken, hvor der pt er solgt 16.000 billetter, og et opgør mod Norge på Viborg Stadion den 29. juni.
Billetter kan som altid købes billet.dbu.dk.