Landstræner Jesper Krone har sat navne på de 16 spillere, der udgør bruttotruppen for kvindelandsholdet i basketball, der skal spille EM-kvalifikationskampene mod Østrig og Rusland i november.
Landsholdstruppen mod Østrig og Rusland
Anna Gylling Seilund, Alcobendas – Spanien
Asta Vadum Blauenfeldt, SISU
Caroline Tindal Wich, Aabyhøj
Elisabeth Brynaa Hansen, AKS Falcon
Emilie Sofie Hesseldahl, AKS Falcon
Ena Viso, BK Amager
Enna Pehadzic, Aabyhøj
Gritt Langberg Ryder, AKS Falcon
Ida Tryggedsson, BK Amager
Laura Ziegler, IK Eos – Sverige
Maria Steen Jespersen, Leganés – Spanien
Melanie Elmgreen, BK Amager
Nikoline Sandbäck Agmund, AKS Falcon
Rikke Fabricius, BK Amager
Sarah Mortensen, TSV Wasserburg – Tyskland
Sofie Tryggedsson, Alcobendas – Spanien.
Danmark er i pulje med Østrig, Rusland og Montenegro i EM-kvalen og spiller første kamp på hjemmebane i Gentoftehallen torsdag den 11. november og fire dage senere i Moskva mod Rusland. Du kan købe billet til hjemmekampen på basket.dk/billet
Landstræner håber på mange tilskuere
”Vi ser frem til den kommende opgave, som står foran os. Vi er endnu engang havnet i en gruppe med absolutte europæiske tophold i henholdsvis Rusland og Montenegro, imens Østrig på papiret er vores nemmeste modstander siger landstræner Jesper Krone til basket.dk.
“Vi glæder os til at repræsentere Danmark endnu en gang, og denne gang er vores ambitioner en smule større end sidst. Vores fokus er stadig primært på konstant udvikling, både som hold, individuelt og som landsholdsprogram generelt. Men vi har troen på, at vi kan gå skridtet længere og hive mindst to sejre hjem til Danmark i denne EM kvalifikation. Det meste af holdets kerne gennem de seneste 4 sæsoner vil igen være at finde på holdet, og vi kan forhåbentlig starte med en sejr over Østrig i en propfyldt Gentoftehal”, slutter Jesper Krone.