Den 26. juli sidste sommer fejrede jeg min 30-års fødselsdag hjemme i haven i Øster Uttrup i Aalborg. Allerede dagen efter ankom jeg til Logroño med mit liv i kufferter og var spændt på min nye tilværelse under sydens sol. Det er nu seks måneder siden, så lad os gøre lidt status.
Hvordan går det med fodbolden?
Jeg er virkelig glad for at spille fodbold. Det er spændende for mig at spille imod en masse nye hold og nye spillere, som er utrolig dygtige. Vi ved alle sammen, at det er sjovest at spille kamp, så derfor er det fedt med 16 hold i ligaen og 30+ kampe på en sæson med liga -og cupkampe.
Kvindefodbold i Spanien oplever stor fremgang i øjeblikket. Langt størstedelen af de spanske landsholdsspillere er her, samtidig med at landsholdsspillere fra andre nationer også tiltrækkes.
Jeg kan jo for eksempel nævne Asllani og Jakobsson fra Sverige, Caroline Graham Hansen fra Norge, Ludmila fra Brasilien og Oshoala fra Nigeria. Allesammen stærke offensive spillere som jeg er oppe imod hver weekend.
Udenfor banen er fremgangen også tydelig. Store sponsorer, kollektivaftale, mange TV kampe og nogle kampe spilles endda på de store herre-stadions og tiltrækker rekordstore publikum.
I forhold til mit eget hold, så er jeg enormt positivt overrasket over alting. Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle forvente, da jeg kom hertil. Men vi har et virkelig godt hold, og det viser resultaterne også, hvor vi hele sæsonen har været med i den øverste halvdel af tabellen.
Jeg mærker også, at jeg har udviklet mig som keeper her. Måden man træner keepere på er simpelthen anderledes. Jeg skal også spille meget mere med fødderne end man gør i Skandinavien, og jeg vil sige at det er det punkt, hvor jeg har forbedret mig mest.
Derudover er jeg også meget mere offensiv i mit spil, end jeg tidligere har været. Jeg er oppe imod nogle rigtig gode spillere hver kamp, og jeg bliver en bedre keeper, fordi jeg har mange aktioner, når jeg spiller og hele tiden skal tage beslutninger.
Det er fedt at opleve den spanske fodboldkultur og at være en del af den optur som kvindefodbolden er på hernede.
Hvad er der sket udenfor banen?
Mange har sikkert været på ferie i Spanien og vil give mig ret i, at den spanske kultur i det hele taget bare er rigtig skøn og mere tilbagelænet. Alle er utrolig søde og imødekommende og det er tydeligt, at spanierne er et meget socialt anlagt folkefærd.
Vi har mange sociale arrangementer med holdet; team-building aktiviteter, hold-middage, frokostaftaler, biografture, håndboldkampe og så videre. Der sker en masse hele tiden samtidig med, at jeg også går til spansk undervisning en gang om ugen.
De fleste ved, at jeg er meget rejselysten, og jeg har selvfølgelig allerede været rundt og se nye steder her i Spanien. Jeg besøgte blandt andet Malaga, Valencia, Barcelona, Madrid og Bilbao i efteråret, og jeg glæder mig til at se, hvad foråret bringer af nye oplevelser.
Hvilken udfordring har været størst?
Her er jeg ikke i tvivl. Det er sproget, som har været den største barriere for mig.
Jeg vidste godt, at det ville blive en udfordring, og det var også noget af det, jeg kunne huske at Sofie Junge og Line Røddik havde nævnt, når jeg havde snakket med dem om deres ophold i henholdsvis Levante og FC Barcelona. Men jeg tror alligevel lidt, at jeg i starten blev overrasket over, hvor meget det rent faktisk betød.
Fodboldmæssigt var det rimelig ligetil at lave en liste med de ord, jeg bruger, når jeg spiller og så begynde at terpe dem.
Målmandstræningen gik også rigtig fint. I starten var det sådan lidt ligesom Kongens Efterfølger; lad den anden keeper starte øvelsen, se hvad hun gør – gør det samme. Og så har min fodbolderfaring og oversættelser af assistenttræneren og andre spillere været afgørende for, at jeg hurtigt blev integreret på banen.
Den største udfordring er at komme ind på holdet socialt. For man bliver ofte fuldstændig hægtet af det der “ping-pong snak” frem og tilbage, når man sidder en gruppe, og det hele foregår på spansk. Læsere som selv har prøvet at bo i et land, hvor de ikke kunne snakke sproget, de kan sikkert nikke genkendende til den følelse.
Status på det sproglige er, at motivationen fortsat er helt i top. Efter en del timers studier forstår jeg nu en masse, og er begyndt at snakke meget mere. Når jeg spiller, så kommunikerer jeg stort set kun på spansk. For to uger siden lavede jeg mit første spanske interview, og det er jeg ret stolt af efter så kort tid, fordi jeg startede helt fra bunden. Se interviewet her:
Hvad ser jeg især frem til de næste måneder?
Akkurat i de her dage, så glæder jeg mig virkelig til at solen og varmen vender tilbage, så vi igen kan komme udenfor og få en masse gode oplevelser.
Derudover glæder jeg mig selvfølgelig til alle de kampe, vi skal spille her i foråret, og især til at pokalturneringen Copa De La Reina begynder.
I pokalturneringen møder vi Espanyol i første runde i februar. Og så håber jeg selvfølgelig, at vi fortsætter med at udvikle os som hold og at det også kan afspejles på tabellen med en masse point.
