Pernille Harder fortsatte sin perfekte start på 2020 med et rigtig angribermål i fredagens træningskamp mod Twente. Pernille Harder scorede også tidligere på ugen i 5-0 sejren over Werder Bremen i en træningskamp.
I kampen mod Twente mødte Pernille et knaldhårdt indlæg fra Alex Popp og dirigerede sikkert bolden i mål til 1-0. Twente kom dog stærkt tilbage og fik senere udlignet til slutresultatet 1-1 i kampen, der blev spillet på Algarve kysten i Portugal, hvor Kvindelandsholdet senere på året deltager i Algarve Cup.
Starter videoen mod forventning ikke få sekunder før målet, skal du spole knap 31 minutter frem i videoen, læne dig tilbage og nyde det flotte mål.
I en anden træningskamp fredag med dansk deltagelse vandt Vålerenga 5-0 over Øhil. Rikke Marie Madsen scorede til 4-0 på et tidspunkt i kampen, hvor video-folket ikke var klar, så vi kan desværre ikke vise målet. Jack Majgaard stod i spidsen for den norske danskerklub, der også havde Stine Ballisager med fra start.
Husk du kan se masser af highlights fra de europæiske fodboldligaer på kvindesport.dk/highlights