Via vores samarbejde med NENT Group kan vi her bringe dig de første minutter af et længere interview med Pernille Harder, der kan ses i sin fulde længde i programmet “Tæt på” på ViaPlay.
I interviewet understreger den danske verdensstjerne, at hun er parat til at bruge sin platform til at gøre en forskel ved at bruge sin stemme og have en holdning til forskellige issues, selvom det kan støde personer, der måske ikke deler Pernille Harders synspunkter.
– Jeg tror, at jeg vil fortryde, hvis jeg om 10 år ser tilbage på en periode, hvor jeg havde mulighed for at gøre en forskel men ikke gjorde det, forklarer Pernille Harder i interviewet. Pernille Harder fortsætter:
-For mig er det vigtigt, at man som pige eller kvinde ikke føler, at man ikke skal behandles på samme måde, som drengene eller mændene. Jeg synes, det er vigtigt, at man har det billede allerede som en ung pige. Der burde ikke være forskel på kvindernes vilkår og herrernes. Men det er der jo bare i rigtig mange sportsgrene, siger Pernille Harder.
Se de første fire minutter af interviewet herunder.