Sofie Lundgaard var i hopla med fire mål, da U19 landsholdet onsdag vandt den første af tre EM kvalifikationskampe med 8-0 over Kosovo under den 27 grader varme middag-sol i Tyrkiet.
Danmark dominerede kampen fra start til slut, og danskerne havde allerede kørt Kosovo over ved halvleg, hvor Danmark var foran 4-0.
Ud fra de meldinger vi har fået, var det tætteste Kosovo kom på en chance, et hjørnespark, der blev sparket direkte ud over baglinjen til målspark. 100% dansk dominans og 20-0 i målforsøg.
Her er alle målscorere for Danmark: Sofie Lundgaard (Fortuna Hjørring) 4 mål, Sofie Bredgaard (B. 93), Olivia Møller Holdt (VSK Aarhus), Sarah Sundahl (Odense Q) og EA Rasmussen (KoldingQ) hver 1 mål.
Danmark var store forhåndfavoritter som topseedet i gruppen, mens Kosovo må anses som gruppens svageste team, da de kom ud af lodtrækningsbowlen fra nederste seedningslag.
I gruppens anden kamp vandt Ungarn 2-o over Tyrkiet.
Highlights fra kampen
Den danske startopstilling mod Kosovo
På grafikken kan du se Danmarks startopstilling mod Kosovo.
Hjælp til fornavne kan du hente i truppen, der står nederst på siden.
Resterende kampprogram for U19 landsholdet
Lørdag den 5. oktober kl. 15.00 mod Tyrkiet (Seedet 3)
Tirsdag den 8. oktober kl. 15.00 mod Ungarn (Seedet 2)
De to bedste hold fra puljen, samt de fire bedste treere på tværs af alle 12 puljer, kvalificerer sig til Elite Round i foråret.
Ved Elite Round skal der findes syv hold, der skal spille om EM medaljer sammen med hjemmeholdet fra Georgien, der er kvalificeret som værtsnation. EM afvikles i juli/august 2020.
Den danske trup i Tyrkiet
Selma Svendsen, B93
Sofie Bredgaard, B93
Josefine Hasbo, Brøndby IF
Amalie Littau, FC Nordsjælland
Mathilde Carstens, Fortuna Hjørring
Signe Carstens, Fortuna Hjørring
Rebekka Frederiksen, Fortuna Hjørring
Sofie Lundgaard, Fortuna Hjørring
Lise Dissing, Fortuna Hjørring
Freja Thisgaard, Fortuna Hjørring
Ea Rasmussen, KoldingQ
Emilie Gjødsbøl Prüsse, KoldingQ
Isabella Bryld Obaze, KoldingQ
Sofie Hornemann, KoldingQ
Cecilie Fløe, Team OdenseQ
Sarah Sundahl, OdenseQ
Olivia Møller Holdt, VSK Aarhus
Line Andersen, AAB
Cornelia Kramer, AAB
Mathilde Rasmussen, AAB