Når man siger Tour de France, er det billeder af muskuløse, solbrændte mænd med et
sammenbidt udtryk, man får på nethinden, for i mange, mange år har verdens største cykelløb været forbeholdt mænd. Det er slut nu, for nu kan kvinder også køre Tour, og de gør de. Læs med her og få mere at vide.
Ikke siden 1989 har der været afholdt et Tour de France for kvinder der strakte sig over mere end en dag, men i år var alle sejl sat til, og der blev kørt otte etaper, hvor også flere danske ryttere var at finde på deltagerlisten, heriblandt den unge Cecilie Uttrup Ludwig.
Kvindesport nyder stigende popularitet
Selvom mange ikke tænker på cykelsport som en kvindesport, har der dog gennem alle årene været kørt cykelløb for kvinder, men som det også er tilfældet med så mange andre sportsgrene har der også her været mere fokus på herrerne. Dette er ved at ændre sig, for flere og flere
interesserer sig for kvindesport, og i dag er det også muligt at vædde på kvindesport med en Nordicbet bonuskode.
Otte krævende etaper
Som vi var inde på tidligere, har der ikke været kørt et reelt Tour de France for kvinder siden 1989 men blot endagsløb. I år havde arrangørerne, som er de samme som for herrernes Tour de France, valgt at afholde et løb i otte etaper for kvinderne. Selvom kvinder har vist sig at være endog meget dygtige og udholdende ryttere, er der i sagens natur forskel på kønnene og dermed fysikken, og derfor afholdes der er særskilt løb for kvinder, hvor distancer og sværhedsgrad er tilpasset den kvindelige fysik.
Hele Danmarks Cecilie
En af de helt store profiler i årets Tour de France for kvinder var den kun 27-årige danske Cecilie Uttrup Ludwig som kører for FDJ-Suez-Futuroscope. Cecilie Uttrup Ludwig vandt 3. etape af kvindernes Tour og sluttede løbet på en flot 8. plads. Hendes passion for cykelsport og glæde ved at køre var ikke til at tage fejl af gennem hele løbet og strålede ud gennem TV-skærmene efter en fuldført etape.
Der er ingen tvivl om, at vi her har at gøre med en både fysisk stærk men også strategisk meget dygtig rytter, som har mange år foran sig på landevejene. På grund af sin unge alder har hun mulighed for at udvikle sig og nå helt til tops inden for cykelsporten, og det skal blive spændende at følge hendes karriere og ikke mindst sejre.