Lars Søndergaard har udtaget sin trup med 23 spillere til kampene mod Bosnien-Hercegovina og Rusland i VM-kvalifikationen. En trup, hvor skader forhindrer Pernille Harder og Sara Thrige i at spille, men hvor det 18-årige stortalent Sarah Thygesen fra Kolding IF Women er med omkring A-landsholdet for første gang. Sarah har 21 U-landskampe på CV’et og er, ligesom Kathrine Møller Kühl, fra årgang 2003.
Nanna Christiansen er heller ikke i spil, da hun har indstillet sin landsholdskarriere efter en imponerende karriere med 112 kampe og 12 mål på A-landsholdet. Tak for indsatsen!
Kampen mod Bosnien-Hercegovina spilles torsdag den 25. november kl. 13.00 (ja 13.00) i Zenica, mens det store brag mod Rusland spilles i Viborg tirsdag den 30. november kl. 18.00. Begge kampe vises på DR1.
Lars Søndergaard håber på stor opbakning fra det danske publikum i den vigtige hjemmekamp mod Rusland så hiv naboer, venner og familie med og få en spændende oplevelse på Viborg Stadion. Køb billetter allerede nu på billet.dbu.dk
Den danske trup til kampene mod Bosnien-Hercegovina og Rusland
Keepere
Kathrine Larsen, Klepp IL
Lene Christensen, KoldingQ
Katrine Svane, AGF
Forsvar
Katrine Veje, FC Rosengård
Luna Gewitz, BK Häcken
Matilde Lundorf, Juventus
Rikke Læntver Sevecke, Everton
Simone Boye, Arsenal
Sofie Svava, Wolfsburg
Stine Ballisager, Vålerenga
Midtbane
Emma Snerle, Fortuna Hjørring
Janni Thomsen, Vålerenga
Karen Holmgaard, Turbine Potsdam
Kathrine Møller Kühl, FC Nordsjælland
Mille Gejl, BK Häcken
Olivia Holdt, Fortuna Hjørring
Sanne Troelsgaard, FC Rosengård
Sofie Junge, Juventus
Angreb
Caroline Møller, Real Madrid
Rikke Marie Madsen, Vålerenga
Sarah Thygesen,Kolding IF Women
Signe Bruun, Lyon
Stine Larsen, BK Häcken.