Kvindelandsholdet i fodbold skal endelig i kamp igen, og det sker med to træningskampe på udebane mod Irland og Wales den 8. og 13. april.
Kampene fungerer som værdifuld kamptræning frem mod VM-kvalifikationsturneringen, der starter i efteråret.
I forbindelse med udtagelsen af truppen siger landstræner Lars Søndergaard således til dbu.dk:
”Først og fremmest glæder vi os enormt til at spille igen, efter vi desværre ikke kunne samles i februar på grund af corona. Det kribler i os for at komme tilbage på træningsbanen, hvor vi skal bygge videre på det gode spil og den fremadrettede fodbold, der sikrede os en direkte billet til EM. Vi ser frem til opgaven mod to stærke modstandere i Irland og Wales, der begge er på vej frem. Det bliver en god test frem mod VM-kvalifikationen i efteråret.”
Herunder kan du se navnene på de spillere som landstræner Lars Søndergaard udtog til kampene onsdag. Bemærk, at hele 8 spillere fra den hjemlige danske Gjensidige Kvindeliga er blandt de 24 udtagne spillere.
Den danske trup til landskampene mod Irland og Wales
Keepere
Kathrine Larsen, Klepp IL
Lene Christensen, KoldingQ
Katrine Svane, AGF Kvindefodbold – mulig debut
Forsvar
Luna Gewitz, BK Häcken
Rikke Læntver Sevecke, Everton
Sara Holmgaard, Turbine Potsdam
Sara Thrige, Fortuna Hjørring
Simone Boye, Bayern München
Sofie Svava, Wolfsburg
Midtbane
Emma Snerle, Fortuna Hjørring
Josefine Hasbo, Brøndby IF
Katrine Veje, FC Rosengård
Nanna Christiansen, Brøndby IF
Olivia Holdt, Fortuna Hjørring – mulig debut
Sanne Troelsgaard, FC Rosengård
Sofie Junge, Juventus
Angreb
Caroline Møller, Inter Milan
Frederikke Skjødt Thøgersen, Fiorentina
Kathrine Møller Kühl, FC Nordsjælland – mulig debut
Nadia Nadim, PSG
Nicoline Sørensen, Everton
Pernille Harder, Chelsea
Signe Bruun, PSG
Stine Larsen, Aston Villa.