Lørdag eftermiddag var der dømt revanchekamp mellem Danmark og Schweiz, der nyder varmen i spanske La Manga, mens vi holder på hat og briller og paraplyer i det våde nord.
Første opgør endte med en 4-0 sejr til Schweiz på fire mål af Alayah Pilgrim, og lørdag gentog Schweiz torsdagens dominans og vandt 4-1 efter 1-0 ved pausen.
Schweiz bragte sig foran efter 17 minutters spil efter en manglende clearing efter et frispark. Hovedstødet ud af feltet landede i fødderne på en schweizisk spiller, sendte bolden ned i højre hjørne af målet.
Stillingen holdt til pausen, og det var danskerne, der kunne være mest tilfredse med det resultat udfra spil og chancer, selvom det er vigtigt at understrege, at danskerne også havde sine “lige ved og næsten” chancer i halvlegen.
Efter 58 minutters spil udlignede Danmark ved Malou Rylov, der modtog bolden på kanten af feltet og flot placerede bolden i det lange hjørne udenfor den schweisiske keepers rækkevidde.
Desværre kunne danskerne ikke holde momentum efter udligningen, og efter 66 minutter bragte Schweiz sig på 2-1 på et hovedstød, hvilket var starten på 15 gyldne minutter, hvor alpelandet afgjorde sagen med yderligere to scoringer.
3-1 scoringen, efter 75 minutter, var et fladt hårdt skud udenfor Iben Snedgaards rækkevidde, og 4-1 målet var endnu et hovedstød. Det faldt efter 80 minutter.
Det var et par store nederlag til Schweiz’ U17-landshold, men husk på, at det er et par træningskampe, der er blevet brugt til at prøve forskellige “ting” af.
Igen i denne kamp kom stort set alle spillere i kamp, og trænerteamet, Kristian Mørch og Kristine Pedersen, er nu klædt på til at mønstre stærkeste opstilling, når der spilles Elite Round i Irland sidst i marts.
Highlights
Danmarks startopstilling mod Schweiz
Indskiftninger i parentes er sat med forbehold for rigtigheden i, hvilken spiller de enkelte spillere har afløst.
Iben Snedgaard Mikkelsen
Julie Wingum Topp (anfører)
Lærke Hammer
Emilie Carlberg Byrnak
Mille Jusjong Henriksen (83. minut Seval Ece Eroglu)
Vibeke Hedegaard Andersen (83. minut Emma Veletanlic)
Signe Timmermann Clausen (64. minut Ajla Julardzija)
Cilje Sophia Ostenfeld (70. minut Line Aarhus)
Sarah Katrine Thygesen (46. minut Frederikke Alma Lund Holmberg)
Viktoria Wik (64. minut Klara Ulrikke Hornsleth.)
Malou Marcetto Rylov (64. minut Sophie Gravesen)
Ikke benyttet: Sofie Fly Sørensen (keeper), Nikoline Dudek.
Vi følger kvindefodbolden
Vi følger dansk og international kvindefodbold her på kvindesport.dk og på vores Instagram profil og Facebookside for kvindefodbold og Twitter profil
Vil du støtte kvindesport.dk, og gøre dit til, at vi bliver ved med at skrive nyheder fra kvindesportens verden, så se, hvad vi tilbyder virksomheder og foreninger lige her.