Torsdag eftermiddag spillede U17-landsholdet den første af to træningskampe mod Schweiz i La Manga i Spanien. Det var en livlig affære, som alpelandet vandt 4-0 efter 2-0 ved pausen. Se highlights nedenfor.
Schweiz kom foran efter 33 minutter efter et hjørnespark der ikke blev clearet, og i det efterfølgende klumpspil var det desværre schweizerne, der fik bolden sparket i kassen til 1-0.
Kun to minutter senere jublede schweizerne igen, da de bragte sig foran 2-0 på et flot langskudsmål.
I 2. halvleg kom schweizerne stærkest ud og lagde pres på Danmark, der selv kun kom frem til få chancer. Kort efter tre danske udskiftninger kom Schweiz foran 3-0 efter en times spil efter et velspillet angreb og 4-0 i 69. minut.
Danskerne blev overmatchet i dagens kamp især i 2. halvleg, hvor Schweiz var her, dér og alle vegne, og så må vi løfte på klaphatten for Alayah Pilgrim, der scorede alle fire mål for Schweiz.
De to hold mødes igen lørdag eftermiddag.
Træningskampene mod Schweiz bruger teamet som forberedelse til Elite Round, der spilles i Irland sidst i marts.
Highlights
Tæt på oplevelserne med Julie Topp på Instagram
Torsdag er det Mille Bech fra U16-landsholdet, der har en Instagram take-over på vores kvindefodbold konto, hvor hun viser os, hvordan det går i England, hvor holdet spillede første kamp onsdag.
Fredag er det Julie Topp fra U17-landsholdet, der tager over, og tager dig med bag kulisserne i Spanien. Det glæder vi os til!
Klik her og følg med på Instagram.
Hvis du er interesseret i at følge med i aktiviteterne på alle ungdomslandshold, så følg vores tag “ungdomslandshold-kvinder”
Danmarks startopstilling mod Schweiz
Indskiftninger er sat med forbehold for rigtigheden i, hvilke spillere de enkelte spillere har afløst.
Sofie Fly Sørensen, Team Viborg
Emma Veletanlic, KoldingQ (59. minut Julie Wingum Topp, Odense Q)
Lærke Hammer, Fortuna Hjørring
Frederikke Alma Lund Holmberg, Brøndby IF (81. minut Line Aarhus, Varde IF)
Seval Ece Eroglu, KoldingQ (36. minut Nikoline Dudek, FC Nordsjælland)
Sarah Katrine Thygesen, KoldingQ (anfører) (72. minut Klara Ulrikke Hornsleth, Lyseng
Signe Timmermann Clausen, Fortuna Hjørring
Sophie Gravesen, FC THY (59. minut Cilje Sophia Ostenfeld, Brøndby IF)
Vibeke Hedegaard Andersen, Vildbjerg SF (59. minut Mille Jusjong Henriksen, Vildbjerg SF)
Malou Marcetto Rylov, Brøndby IF (72. minut Viktoria Wik, Brøndby IF)
Ajla Julardzija, KoldingQ
Ikke benyttet: Iben Snedgaard Mikkelsen, FC Nordsjælland (keeper), Emilie Carlberg Byrnak, Brøndby IF.
Vi følger kvindefodbolden
Vi følger dansk og international kvindefodbold her på kvindesport.dk og på vores Instagram profil og Facebookside for kvindefodbold og Twitter profil
Vil du støtte kvindesport.dk, og gøre dit til, at vi bliver ved med at skrive nyheder fra kvindesportens verden, så se, hvad vi tilbyder virksomheder og foreninger lige her.