Klik her og se, hvem, der vandt prisen den 5. januar
Det er tre “gamle” kendinge af dansk kvindefodbold, der er nomineret til prisen som Årets Kvindelige Fodboldspiller 2018.
Næsten som en selvfølge er Kvindelandsholdets anfører Pernille Harder nomineret efter endnu et godkendt år for både landshold og Wolfsburg. Pernille har vundet prisen de seneste tre år og fire gange i alt. Det er rekord.
Pernille skal kæmpe om prisen mod Sanne Troelsgaard fra FC Rosengård, der én gang tidligere har vundet prisen, i 2011, og mod Janni Arnth, der netop er skiftet til mægtige Arsenal i den bedste engelske række.
Det er spillerne selv, der (be)stemmer, hvem der skal vinde og kaldes op på den store scene til DR Sportens årlige sportsgalla i Herning den 5. januar 2019.
Du kan læse pressemeddelelsen fra Spillerforeningen i sin fulde længde her og se listen med prominente vindere siden prisen blev uddelt første gang i 2000.
De nominerede til Årets Kvindelige Fodboldspiller 2018
Janni Arnth, Arsenal Women F.C
Pernille Harder, VFL Wolfsburg
Sanne Troelsgaard, FC Rosengård