Sikke mange kvinder, der er nomineret til Årets Sportsnavn 2018:-) Det er vi rigtig glade for, da det må betyde, at der bliver lagt mærke til alle de præstationer, som de dansker kvinder yder på baner og i arenaer i Danmark og ude i verden.
Det er DIF og Jyllands-Posten, der har nomineret 15 atleter til Årets Sportsnavn 2018. Der er tale om en virkelig perlerække af danske atleter på både kvinde- og herresiden.
Den fornemme hæder og pris uddeles til DR Sportens store show “Sport 2018”, der afvikles i Boxen i Herning den 5. januar. Vinderen modtager, udover æren, 75.000 kroner.
– Årets Sportsnavn er den pris, som vi i al beskedenhed kalder Danmarks mest prestigefyldte idrætspris. Det gør vi, fordi det kun er de allerypperste danske sportsstjerner – på tværs af sportsgrene – som når gennem nåleøjet og nomineres til prisen. De 15 kandidater skal derfor se det som et stort skulderklap at være blevet nomineret, for de har alle begejstret danskerne med fornemme sportspræstationer i 2018. Det er også bemærkelsesværdigt, hvor meget de danske elitekvinder rykker i disse år. Til OL i Rio i 2016 førte de danske kvinder an, og den linje ser ud til at fortsætte med en klar overvægt af kvinder på kandidatlisten til at blive Årets Sportsnavn 2018. Morten Mølholm Hansen, administrerende direktør i DIF
Den 15. december skæres nedenstående felt af kandidater ned til tre.
De nominerede kvinder til Årets Sportsnavn 2018
Amalie Didriksen, banecykling
Annika Langvad, mountainbike
Caroline Wozniacki, tennis
Cathrine Dufour, dressur
Emma Aastrand, Jørgensen, kajak
Helle Frederiksen, triathlon
Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen, badminton
Maja Alm, orienteringsløb
Pernille Harder, fodbold
Stinna Tange Kaastrup, paradressur
Ashli Williamson, der danser sportsdans Bjørn Bitsch.
De nominerede mænd til Årets Sportsnavn 2018
Lars Eller, ishockey
Magnus Cort, landevejscykling
Michael Valgren, landevejscykling
Thorbjørn Olesen, golf
Bjørn Bitsch, der danser sportsdans med Ashli Williamson.
Læs hele pressemeddelelsen fra DIF, hvor du blandt andet kan læse, hvem der tidligere har vundet prisen, og hvilke kriterier, der ligger til grund for udvælgelsen af de nominerede.