Louise Ringsing er tilbage i Brøndby, hvor hun tidligere har spillet fra 2013 – 2016.
Formand i kvindeafdelingen i Brøndby, Jan Borre, bekræfter, at de forsvarende danske mestre har skrevet en 1-årig kontrakt med den 22-årige spiller.
Siden 2016 har Louise spillet i Fortuna Hjørring fra 2016/17, inden hun i 2018 skiftede til Bayer Leverkusen i den bedste tyske række.
Tiden i Leverkusen har været præget af store sportslige udfordringer, hvor Leverkusen havde det svært gennem hele sidste sæson. En 2-1 sejr i sidste spillerunde reddede dog lige nøjagtig Leverkusen fra nedrykning.
Louise har repræsenteret Danmark på ungdomslandsholdsniveau 49 gange, men har endnu sin A-landsholdsdebut til gode. Måske den kommer med masser af spilletid i Brøndby.
Svenske forsvarer på lejeaftale
Brøndby har også hentet 20-årige Linnea Svensson på en lejeaftale i KIF Örebro, hvor hun spillede fem kampe i foråret. Linnea har tidligere optrådt få gange for FC Rosengård og 15 gange i alt på svenske ungdomslandshold.
Det har været strengt nødvendigt for Brøndby at forstærke sig defensivt, efter at Stine Larsen og Rikke Sevecke er skiftet til franske FC Fleury 92 denne sommer. Det startede lovede med de to nye ansigter i truppen. I hvert fald vandt Brøndby 6-2 over BSF i tirsdagens træningskamp.
Vi ønsker Louise, Linnea og Brøndby tillykke med skiftet.
Følg med på transferlisten
Følg med på vores transferliste, hvor vi opdaterer de væsentligste klubskifter og forlængelser i dansk kvindefodbold og med danske stjerner, der flytter til udlandet. Vi skriver om de fleste transfers her på kvindesport – Læs dem her.