FC Nordsjælland har hentet to forstærkninger hos ligakonkurrenterne fra Fortuna Hjørring inden sæsonstarten på den nye Kvindeliga på lørdag.
Keeper Maria Lindblad Christensen, der var en del af EM-sølvvinder holdet i 2017, fik en efter en længerevarende skade ikke sin kontrakt fornyet hos Fortuna Hjørring, og er nu at finde på holdkortet hos oprykkerne fra Farum.
Vi krydser fingre for, at den vanvittig dygtige keeper kan få karrieren på spor igen efter to forfærdelige korsbåndsskader i samme knæ.
Offensiv forstærkning
Florentina Olar har i sine seks sæsoner i Fortuna Hjørring været en af dansk kvindefodbold største profiler. Senest blev den rumænske offensivspiller kåret til Årets Spiller i 2017 efter endnu en god sæson for nordjyderne.
I 2015 blev Florentina også kåret til Årets Spiller i Rumænien, som hun har repræsenteret på landsholdsniveau i flere år.
FC Nordsjælland har med Florentinas underskrift sikret sig masser af erfaring, der skal hjælpe oprykkerne godt igennem den første svære tid i Danmarks bedste fodboldrække.
Der er ikke meldt noget officielt ud fra klubberne, så vi kender ikke til kontrakternes længde.
Følg med på transferlisten
Følg med på vores transferliste, hvor vi opdaterer de væsentligste klubskifter og forlængelser i dansk kvindefodbold og med danske stjerner, der flytter til udlandet. Vi skriver om de fleste transfers her på kvindesport – Læs dem her.