Lars Søndergaard har udtaget truppen til de to afgørende kampe om VM billetten. Kampene mod Kroatien og Sverige spilles begge i Viborg henholdsvis torsdag den 30. august kl. 19.00 og tirsdag den 4. september allerede kl. 17.00.
Vinder Danmark begge kampe, skal Kvindelandsholdet til VM i Frankrig næste sommer.
Det vækker nok mest opsigt, at Stina Lykke er tilbage i truppen, efter hun faktisk sagde stop til landskampsfodbold efter seneste landskamp.
Aftalen er, at Stina står til rådighed for de to sidste kampe i kvalifikationen, men om hun kommer i spil er yderst tvivlsomt, da hun ikke har spillet siden 3F Ligaen stoppede før sommerferien.
Det er også værd at bemærke, at Johanna Rasmussen er tilbage igen. Johanna scorede mod Sverige, da det gjaldt billetten til sidste sommers EM. Gør det bare igen Johanna!
Kvindelandsholdets trup
Line Geltzer Johansen, Avaldsnes Toppfotball
Naja Bahrenscheer, BSF
Stina Lykke Petersen, KoldingQ
Cecilie Sandvej, 1. FFC Frankfurt
Janni Arnth Jensen, Linköpings FC
Mie Leth Jans, Manchester City
Rikke Læntver Sevecke, Brøndby IF
Simone Boye Sørensen, FC Rosengård
Theresa Nielsen, Seattle Reigns FC
Karen Holmgaard, Fortuna Hjørring
Katrine Veje, Montpellier HSC
Maja Kildemoes, Linköpings FC
Nanna Christiansen, Brøndby IF
Sanne Troelsgaard, FC Rosengård
Sofie Junge Pedersen, Vittsjö GIK
Frederikke Skjødt Thøgersen, Fortuna Hjørring
Johanna Rasmussen, Linköpings FC
Nadia Nadim, Manchester City
Pernille Harder, VfL Wolfsburg
Vejen til VM
Se den aktuelle stilling i Danmarks VM kvalifikationspulje, få genopfrisket resultater og følg links til referater af de danske kampe her.